Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TILKNYTNINGEN TIL OLDTIDEN
175
skønt det dog er af den slags kar, hvor man særlig maatte
vente at finde den, hvis den overhovedet brugtes. — I Vorup
har glitningen kun været brugt paa kaffekander o. l., hvor-
imod denne egns fortrinlige gryder og kander baade til hjem-
mebrug og handel var uden glitning. — Og paa Fyn var pro-
cessen overhovedet ukendt.
Det er altsaa i det vestlige Jylland, glitningsprocessen indgaar
som fast led i arbejdet, i mindre grad i de midtjyske egne, saa
godt som ikke i den østlige del, og slet ikke paa Fyn.
Nu er forholdet imidlertid det, at de middelalderlige uglittede
sorte kar netop væsentlig stammer fra fund paa øerne og det
østlige Jylland. Mange er endvidere gjort af et finere materiale
end jydepotterne, mere lignende potterne fra Karhuse, hvor
der som bekendt ikke æltedes sand i leret. Endvidere er ørerne
paa de middelalderlige kander prydede med en længdefure saa-
ledes som det stadig brugtes i Karhuse, og i nogen maade i
Vorup, men aldrig paa Vardeegnen.
Alt dette tyder paa, at tekniken er blevet ændret i den
østlige del af landet, saa man er gaaet bort fra glitningen
og til dels sandblandingen, hvad enten dette saa er sket for
nemheds skyld eller gennem paavirkning udefra. De ændrede
karformer tyder nærmest paa en fremmed paavirkning. Det er
forhold, det er værd at have opmærksomheden henledt paa,
naar der en gang foreligger saa meget materiale, at man finder
det belejligt at gøre den middelalderlige keramik til genstand
for en indgaaende undersøgelse.
I nærværende tilfælde er det særlig af interesse, at de to
steder, hvor glitningen af karrene maa betragtes som et led i
tilvirkningsprocessen, netop er de to steder (Vardeegnen og
Fjends h.), hvis grydetyper indbyrdes er saa lig hinanden, og
som i modsætning til de andre egnes kar tillige er saa lig old-
tidens gryder. Jeg er derfor af den opfattelse, at netop der
har traditionen holdt sig, baade med hensyn til form og frem-
gangsmaade, dog med den ændring i Fjends h., at man har
ladet skorstenen erstatte braandhuset, som maa anses for at
være det oprindelige. — Der er iøvrigt al grund til ved afdæk-
ning af oldtidsbopladser at have opmærksomheden henledt paa,
om der findes brolægninger, der synes at svare til dem fra
braandhus og ildgrav.
Om tekniken i oldtiden i det hele har været som i nyere
tid, vilde jo imidlertid kun kunne godtgøres, hvis det var mu-