Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

TILKNYTNINGEN TIL OLDTIDEN 175 skønt det dog er af den slags kar, hvor man særlig maatte vente at finde den, hvis den overhovedet brugtes. — I Vorup har glitningen kun været brugt paa kaffekander o. l., hvor- imod denne egns fortrinlige gryder og kander baade til hjem- mebrug og handel var uden glitning. — Og paa Fyn var pro- cessen overhovedet ukendt. Det er altsaa i det vestlige Jylland, glitningsprocessen indgaar som fast led i arbejdet, i mindre grad i de midtjyske egne, saa godt som ikke i den østlige del, og slet ikke paa Fyn. Nu er forholdet imidlertid det, at de middelalderlige uglittede sorte kar netop væsentlig stammer fra fund paa øerne og det østlige Jylland. Mange er endvidere gjort af et finere materiale end jydepotterne, mere lignende potterne fra Karhuse, hvor der som bekendt ikke æltedes sand i leret. Endvidere er ørerne paa de middelalderlige kander prydede med en længdefure saa- ledes som det stadig brugtes i Karhuse, og i nogen maade i Vorup, men aldrig paa Vardeegnen. Alt dette tyder paa, at tekniken er blevet ændret i den østlige del af landet, saa man er gaaet bort fra glitningen og til dels sandblandingen, hvad enten dette saa er sket for nemheds skyld eller gennem paavirkning udefra. De ændrede karformer tyder nærmest paa en fremmed paavirkning. Det er forhold, det er værd at have opmærksomheden henledt paa, naar der en gang foreligger saa meget materiale, at man finder det belejligt at gøre den middelalderlige keramik til genstand for en indgaaende undersøgelse. I nærværende tilfælde er det særlig af interesse, at de to steder, hvor glitningen af karrene maa betragtes som et led i tilvirkningsprocessen, netop er de to steder (Vardeegnen og Fjends h.), hvis grydetyper indbyrdes er saa lig hinanden, og som i modsætning til de andre egnes kar tillige er saa lig old- tidens gryder. Jeg er derfor af den opfattelse, at netop der har traditionen holdt sig, baade med hensyn til form og frem- gangsmaade, dog med den ændring i Fjends h., at man har ladet skorstenen erstatte braandhuset, som maa anses for at være det oprindelige. — Der er iøvrigt al grund til ved afdæk- ning af oldtidsbopladser at have opmærksomheden henledt paa, om der findes brolægninger, der synes at svare til dem fra braandhus og ildgrav. Om tekniken i oldtiden i det hele har været som i nyere tid, vilde jo imidlertid kun kunne godtgøres, hvis det var mu-