Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TILKNYTNINGEN TIL OLDTIDEN
177
formningen brugtes i de forskellige egne ensartede grydelapper,
karrene pudsedes med træstykker eller simple jærnkmve, og
oversmurtes med en leropløsning, og selv om der var forskellig
fremgangsmaade ved brændingen, var den dog overalt meget
primitiv.
Udtrykkene buddisten (Fjends h.) og buddeklud (Fyn) synes
ogsaa at pege mod en fjærn fælles oprindelse. Dialektordene
buddie og buje betyder ifølge Feilbergs ordbog at gnide ud,
trykke, støde, hvilket jo svarer godt nok til de to redskabers
brug ved pottemageriet. Men naar redskaber til samme brug
fra to hinanden saa fjærntliggende steder har tilknytning til det
samme gamle ord, saa tyder dette paa, at virksomheden gaar
tilbage til en tid, da dette ord var almindeligt i dansk.
Den i Karhuse brugte fremgangsmaade at bygge karret op
af „valke“, kendes her i landet vist ellers kun fra den ældre
og en del af den yngre stenalders kar. Disse kar skiller eller
brydes, hvor lerrullerne er trykket sammen, og akkurat det
samme kan iagttages ved Karhusepotterne, især mellem bunden
og den første valk. Man kan daarligt tænke sig, at folk vilde
gaa tilbage til denne fremgangsmaade, naar de engang havde lært
at trække karret op af et stykke, saa det er højst sandsynligt,
at det er en rest af den ældgamle fremgangsmaade, der er
bleven siddende fast i Karhuse til vore dage.
Selv om de her nævnte enkeltheder ikke danner nogen bevis-
række, saa kan de muligt en gang hjælpe til at danne led i en
saadan, og de kan i hver fald støtte den opfattelse, at jyde-
pottefabrikationen havde rod i oldtidens pottemageri, saa den
med rette kan nævnes som vort lands ældste haandværk.
12