Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

INDLEDNING ET sortbrændte pottetøj, der tidligere brugtes landet over til husholdningskar, er i almindelighed kendt under navnet „jydepotter“. Dermed kunde det synes afgjort, at disse sortgraa lerkars hjemsted var Jylland, og at tilvirkningen var en særegen jysk industri. Dette er da ogsaa den gængs opfattelse, og for den nyere tids vedkom- mende er den til dels rigtig, ja endog et godt stykke tilbage i tiden har tilvirkningen væsentlig været knyttet til Jylland. Men saaledes har det næppe altid været. Lad os først opholde os lidt ved navnet „jydepotter“. Det bruges i Jylland kun i de egne, hvortil potterne førtes som han- delsvare. Paa selve tilvirkningsstederne nævner man dem altid „swott potter“ eller „swott gryder“, i Limfjordsegnene „swott kaarwon“ eller „kaargon“ (karmon). Men navnet sorte gryder eller potter har tidligere været det almindelige landet over. Det kan ikke afgøres, hvornaar udtrykket jydepotter fremkom- mer. I Pontoppidans ,,Danske Atlas“ bruges udtrykkene „sorte Gryder og Potter“ og „Jydepotter“ i flæng; men allerede o. 1730 skrives „jydepotter“ i jyske toldbøger og indberetninger. Da er navnet altsaa almindelig kendt og brugt. Deraf tør man vel slutte, at allerede betydelig tidligere har den egentlige tilvirk- ning haft sit sæde i Jylland; det tager jo altid et maal af tid, inden et gammelt navn fortrænges og et nyt vinder frem, og i de forudliggende sparsomme kilder bruges altid „sorte gryder“, „sorte potter“ eller kun „lergryder“. „Danske Atlas“ oplyser dog tillige, at jyderne ikke er ene om virksomheden; thi paa Fyn forfærdiges „Ligeledes de saa- kaldte Rappekar, lignende de sorte Jydepotter og Gryder. Disse giøres meest i Vissenberg paa Landevejen imellem Odense og Medelfart, saa og i Hellager i Tved Sogn, dog agtes de ikke saa stærke og gode som de Jydske Kar af samme Slags .