Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING
ET sortbrændte pottetøj, der tidligere brugtes landet
over til husholdningskar, er i almindelighed kendt
under navnet „jydepotter“. Dermed kunde det synes
afgjort, at disse sortgraa lerkars hjemsted var Jylland,
og at tilvirkningen var en særegen jysk industri. Dette er da
ogsaa den gængs opfattelse, og for den nyere tids vedkom-
mende er den til dels rigtig, ja endog et godt stykke tilbage i
tiden har tilvirkningen væsentlig været knyttet til Jylland. Men
saaledes har det næppe altid været.
Lad os først opholde os lidt ved navnet „jydepotter“. Det
bruges i Jylland kun i de egne, hvortil potterne førtes som han-
delsvare. Paa selve tilvirkningsstederne nævner man dem altid
„swott potter“ eller „swott gryder“, i Limfjordsegnene „swott
kaarwon“ eller „kaargon“ (karmon). Men navnet sorte gryder
eller potter har tidligere været det almindelige landet over.
Det kan ikke afgøres, hvornaar udtrykket jydepotter fremkom-
mer. I Pontoppidans ,,Danske Atlas“ bruges udtrykkene „sorte
Gryder og Potter“ og „Jydepotter“ i flæng; men allerede o. 1730
skrives „jydepotter“ i jyske toldbøger og indberetninger. Da er
navnet altsaa almindelig kendt og brugt. Deraf tør man vel
slutte, at allerede betydelig tidligere har den egentlige tilvirk-
ning haft sit sæde i Jylland; det tager jo altid et maal af tid,
inden et gammelt navn fortrænges og et nyt vinder frem, og i
de forudliggende sparsomme kilder bruges altid „sorte gryder“,
„sorte potter“ eller kun „lergryder“.
„Danske Atlas“ oplyser dog tillige, at jyderne ikke er ene
om virksomheden; thi paa Fyn forfærdiges „Ligeledes de saa-
kaldte Rappekar, lignende de sorte Jydepotter og Gryder. Disse
giøres meest i Vissenberg paa Landevejen imellem Odense og
Medelfart, saa og i Hellager i Tved Sogn, dog agtes de ikke
saa stærke og gode som de Jydske Kar af samme Slags .