Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

12 JYDEPOTTEN Det var ikke hvermands sag at kaste potteler. Baade med hensyn til farve og øvrige udseende kunde det let forveksles med andet ganske ubrugeligt ler. Et af de sikre kendetegn var, at padderokker trivedes særlig godt i det, endvidere laa potteleret altid oven paa et mergellag med et tyndt „slimlag“ imellem, og dette lag skulde tages med, men heller ej dybere. Det var derfor af den største betydning at have en god kaster, der var nøje kendt med tingen, saa han fik med, hvad han skulde have, men heller ikke mere. Pottekonens hele arbejde kunde være omsonst, hvis en fusker til kaster havde taget fejl. Hvor leret var let tilgængeligt, gravede man ned og tog et eller nogle faa læs, og næste gang gravede man et nyt hul. Endnu findes enkelte henliggende ganske omrodede jord- stykker med hundreder af tilgroede større og mindre fordyb- ninger, der viser, hvor man tidligere hentede potteler. Lige- som man mange steder har haft fællesgrave til teglbrug, havde man ogsaa paa sine steder i potteegnene fælles lergrave, hvor samtlige sognets pottekoner fik ler. Den berømteste af disse er fællesgraven i Sig, der i 1860 blev aarsag til en fleraarig proces. Det var dog ikke potteleret, men det underliggende mergellag, det drejede sig om. Da pottearbejdet der paa egnen ved den tid aftog, og bønderne begyndte at mergle markerne, hentede samtlige bønder mergel fra den gamle fællesgrav. Her- imod protesterede en selvejerbonde, paa hvis grund graven laa, og som svarede skat deraf. Han paa den ene side og besidderen af Nørholm gods med 14 bønder paa den anden side æskede da domstolenes afgørelse, der gik ud paa, at samt- lige bønder havde hævd paa at kaste ler, men kun selvejeren havde ret til mergelen. I ældre tid havde man ogsaa uden vederlag kunnet hente 1er paa anden mands grund, hvis det ansaas for særlig godt. Dette forhold ændredes dog op i tiden, saa der betaltes vist for læsset. Fra Horne sogn hentedes o. 1830 meget 1er til nabo- sognene, det betaltes dengang med 12 sk. lybsk pr. læs. Senere var prisen baade der og andre steder 2—3 mark læsset. følgende fortegnelse efter de gamles meddelelser viser trods sin mangelfuldhed, hvor almindeligt det har været at hente leret endog langvejs fra. Erfaringen havde vel vist, at det lønnede sig. Man maa jo nemlig huske, at der fandtes bruge- ligt potteler saa godt som alle de nævnte steder, foruden i en række sogne, som ikke her er nævnt. Leret hentedes: