Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

28 JYDEPOTTEN luger - Og derpaa slog hun kors for. Da der kun var træk for rogen gennem det lille hul i gavlen, fyldtes hele braandhuset snart af en tæt tørverøg, og tørvene laa og ulmede i glød uden flamme. Tre gange daglig var pottekonen nede at fyre, hvad der var et højst ubehageligt arbejde. Med hovedet godt ind- bundet for røgen og med klude om hænderne til værn for ilden kravlede hun baglæns ned gennem den snævre aabning, og Fig. 14. En gammel pottekone ved sit braandhus. Forgavlen er styrtet ned. I det indre ses braandstænger paa plads. skubbende brædder foran sig til at ligge paa, maatte hun i den kvælende røg krybe rundt og se til ilden og lægge ny tørv til. Men ingen anden betroedes til dette arbejde, og ingen fremmed fik lov til blot at se ind i braandhuset, naar først potterne var der. Antagelig var det af frygt for „onde øjne“. Der var eks- empler paa, at hele huset var brændt ned og alle potterne lagt øde. Det kunde forklares ved, at der var fyret for stærkt- det kunde ogsaa være misundelige folk, der havde smidt ild der- ind; de fleste havde dog nok deres egne tanker, „men de’ ska’ en jo ett sej nowed om“. Reglen var naturligvis, at mændene skar tørvene i heden og kørte dem hjem; men der er eksempel paa, at en kone selv