Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED 53 I Fjends herred var prisen 1870 -80 omkring 1 rdl. snesen, det vil altsaa sige, at en kone kunde gøre potter for c. 200 rdl. om aaret, „men en gang fik de vist kun 3—4 mark snesen“. Paa det sidste var prisen 3 kr. pr. snes. 1 Karhuse fik gamle koner, der gik ud og lavede sikar, 4 skilling for snesen omkring 1860—70, senere fik de 1 kr. om dagen og kosten. Da salgsprisen for sikar var 4 skilling stykket til forbrugere, har en familie, hvor konen lavede karrene og manden selv solgte dem, omkring 1870 haft ialt en 100—150 rdl. i aarlig indtægt. Efter i det foregaaende at have betragtet omfanget og vær- dien af den enkelte pottemagerskes arbejde og derom faaet ret sikkei oplysning, vilde det være i høj grad tilfredsstillende, om man kunde faa et lige saa sikkert billede af hele virksom- hedens omfang: Hvilke mængder af potter der til de forskel- lige tider og paa de forskellige steder tilvirkedes, og hvor meget de indbragte. Dette lader sig dog ikke gøre. Dertil er oplysnin- gerne baade for spredte og for mangelfulde. Men de giver dog saa meget, at det deraf fremgaar, at virksomheden en tid lang har været saa omfattende og indbringende, at den har haft nationaløkonomisk betydning. Ogsaa i dette tilfælde maa man især holde sig til Varde- egnens produktion, da samtlige oplysninger væsentlig vedrører den. Af gamle toldbøger fremgaar det, at der fra 1730—1770 er en stærk stigning i udførslen over Hjærting. Om aarsagerne hertil foreligger ingen oplysninger; men til langt efter 1800 var produktionen i stærk og stadig fremgang, til den omkring 1840 naaede sit højdepunkt. Selv om toldbøgerne giver os bestemte tal, siger de dog intet om den samlede tilvirkning for egnen; thi der førtes jo samtidig med vogn store mængder af potter ud til afsætning baade i ind- og udland, ligesom en mængde førtes til østkystens byer for at udskibes derfra, og om denne side af virksomheden savnes tilstrækkelige tal- og værdiangivelser. Først med Smiths tidligere nævnte artikel faar man et bil- lede af en egns samlede tilvirkning. Det hedder der: Egentlig