Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED
53
I Fjends herred var prisen 1870 -80 omkring 1 rdl. snesen,
det vil altsaa sige, at en kone kunde gøre potter for c. 200 rdl.
om aaret, „men en gang fik de vist kun 3—4 mark snesen“.
Paa det sidste var prisen 3 kr. pr. snes.
1 Karhuse fik gamle koner, der gik ud og lavede sikar, 4
skilling for snesen omkring 1860—70, senere fik de 1 kr. om
dagen og kosten. Da salgsprisen for sikar var 4 skilling stykket
til forbrugere, har en familie, hvor konen lavede karrene og
manden selv solgte dem, omkring 1870 haft ialt en 100—150
rdl. i aarlig indtægt.
Efter i det foregaaende at have betragtet omfanget og vær-
dien af den enkelte pottemagerskes arbejde og derom faaet
ret sikkei oplysning, vilde det være i høj grad tilfredsstillende,
om man kunde faa et lige saa sikkert billede af hele virksom-
hedens omfang: Hvilke mængder af potter der til de forskel-
lige tider og paa de forskellige steder tilvirkedes, og hvor meget
de indbragte. Dette lader sig dog ikke gøre. Dertil er oplysnin-
gerne baade for spredte og for mangelfulde. Men de giver dog
saa meget, at det deraf fremgaar, at virksomheden en tid lang
har været saa omfattende og indbringende, at den har haft
nationaløkonomisk betydning.
Ogsaa i dette tilfælde maa man især holde sig til Varde-
egnens produktion, da samtlige oplysninger væsentlig vedrører
den.
Af gamle toldbøger fremgaar det, at der fra 1730—1770
er en stærk stigning i udførslen over Hjærting. Om aarsagerne
hertil foreligger ingen oplysninger; men til langt efter 1800 var
produktionen i stærk og stadig fremgang, til den omkring 1840
naaede sit højdepunkt.
Selv om toldbøgerne giver os bestemte tal, siger de dog
intet om den samlede tilvirkning for egnen; thi der førtes jo
samtidig med vogn store mængder af potter ud til afsætning
baade i ind- og udland, ligesom en mængde førtes til østkystens
byer for at udskibes derfra, og om denne side af virksomheden
savnes tilstrækkelige tal- og værdiangivelser.
Først med Smiths tidligere nævnte artikel faar man et bil-
lede af en egns samlede tilvirkning. Det hedder der: Egentlig