Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POTTEARBEJDETS OMFANG OG INDTÆGTEN DERVED 55
dog senere og derefter i lang tid var med i pottearbejdet. An-
tagelig har der fundet tilvirkning sted i adskilligt flere sogne,
end Smith nævner. Naar han taler om „tvende Hovedsteder“,
forudsætter dette i hver fald, at han har været vidende om til-
virkning andre steder, kun i mindre grad.
Om det andet hovedsted Vorup, siger Smith intet, og i
det hele taget er det yderst faa oplysninger, der foreligger her-
fra. Fra en skiftesamling 20. januar 1721 efter afgangne Søren
Andersen i Vorup findes følgende: Enken foreviiste eendeel
Gryder, som vare reene og ei brændt, saasom de dette arbeide
mest bruger, og da fantis gryder og Potter, som in allis blef
vurderet for og var 104 stk.: men som samme endnu iche var
brændt, blev anslagen til 1 rdl. — „Danske Atlas“ meddeler
om Vorup, at „Denne By er bekiendt af de sorte Potter og
Kar, som der brændes, og ei alene føres over hele Jylland,
men og i Mængde udføres fra Randers til Kiøbenhavn, til Øster-
søen, endog til Lifland, og andre fremmede Lande“. Først i
folketællingslisterne fra 1787 oplyses, at pottemageriet dreves
af 16 familier, baade selvejere og fæstere. Disse 16 familier
har antagelig fabrikeret c. 50000 potter aarlig.
Da potterne fra Vorup endnu langt efter 1800 gjaldt for
at være særlig kønne, kunde man fristes til at tro, at potte-
mageriet i Vorup skulde været genstand for en lignende blom-
string som virksomheden ved Varde. Dette var dog ingenlunde
tilfældet. Her gik det tværtimod den modsatte vej. Allerede
1810 fôrfærdiger kun 10 jordløse husfamilier sorte potter, „hvor-
af disse familier alene leve“. I tabelværket 1842 opføres kun 5
pottemagere i Vorup. Noget senere oplyses det, at selv om
der førtes mange potter til markeder i Hjørring amt, saa af-
sattes dog største delen paa lørdagsmarkederne i Randers, hvil-
ken handel fortsattes lige til den ebbende virksomhed uddøde
omkring 1870. Traps Danmark (1859) anfører, at et par familier
nærer sig ved pottemageri.
Samtidig med at Smith undersøgte Vardeegnens potte-
mageri, fandt en betydelig pottebrænding sted i Fjends herred.
„Danske Atlas“ henlægger virksomheden til Borris og Gam-
melstrup sogne og oplyser, at de ,,sorte Gryder og andre Leer-
kar blive ført vidt omkring“, og at de „sælges i Stederne
eller af Skippere udføres til de andre Provincer med god For-
deel“.