Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

64 JYDEPOTTEN med i dette tilfælde. Derpaa sætter han efter Ramsings opgivelse en pottepiges aarlige produktion til 2000 potter, og faar der- efter den samlede aarlige produktion til 1032000 potter. Med al anerkendelse af den omhu, hvormed Sehested fore- tog sine indsamlinger, kan jeg dog ikke godkende tallene i hans oversigt, og altsaa heller ej det endelige resultat. Tabelværket fra 1842 — materialet indsamlet 1838 — giver en udførlig statistik ogsaa over landets pottemagere, det til- virkede antal potter og disses værdi. Herom siger allerede Ny- rop, at „Værdiansættelsen imidlertid vistnok er meget vilkaar- lig, og Stykketallet beror selvfølgelig paa et rent Skøn. Det er formentlig kun Oplysningerne om Pottemagernes Antal, der har virkelig Betydning“. Til denne udtalelse skal kun føjes, at heller ej dette sidste synes ganske tilfredsstillende, men det er i hver fald det bedste vi har, og det vilde med fuld føje kunne bebrejdes en forfatter, om han lod det uænset. Desværre er i tabelværket alle pottemagerier opført under eet, hvad enten der fabrikeredes sorte eller glaserede potter. Med noget kendskab til forholdene lader en ret sikker sondring sig dog foretage, selv om enkelte sortpotte-magere maaske der- ved udelades. For at give en samlet oversigt over virksomheden saa vidt materialet rækker, fremsættes foranstaaende tabel, hvori ogsaa indgaar de af Sehested antagne tal for tiden- omkring 1840 til sammenligning med tabelværkets. Som det vil ses, er der paa sine steder store afvigelser, ligesom det samlede antal pro- ducenter efter tabelværket bliver betydeligt lavere end af Sehe- sted antaget. Hertil maa dog føjes, at i beskrivelsen af Fjends lierred (1839) anfører Blicher, at pottemageriet drives „almindeligt af mange i Kobberup, Fellingberg, Borrids og Smollerup“, og i beskrivelsen af Ringkjøbing amt (1833) oplyses, at „efter offi- ciel opgivende“ blev i Strellev sogn i aaret 1832 forfærdiget sorté potter af 13 personer, men Kobberup og Strellev er ikke anført i tabelværket, og dog kan der ikke være tvivl om, at man begge steder gjorde sorte potter. Vester Brønderslev vil man ogsaa forgæves søge. Muligt er flere tilvirkningssteder „glemt“, men det vil i hver fald være berettiget at medtage de her nævnte sogne. Efter antallet i de sammen med Kobberup nævnte sogne sætter jeg da 10 pottemagere i Kobberup, og ligeledes 10 i Strellev. Muligt er tilvirkningen i V. Brønderslev