Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
JYDEPOTTEN
med i dette tilfælde. Derpaa sætter han efter Ramsings opgivelse
en pottepiges aarlige produktion til 2000 potter, og faar der-
efter den samlede aarlige produktion til 1032000 potter.
Med al anerkendelse af den omhu, hvormed Sehested fore-
tog sine indsamlinger, kan jeg dog ikke godkende tallene i
hans oversigt, og altsaa heller ej det endelige resultat.
Tabelværket fra 1842 — materialet indsamlet 1838 — giver
en udførlig statistik ogsaa over landets pottemagere, det til-
virkede antal potter og disses værdi. Herom siger allerede Ny-
rop, at „Værdiansættelsen imidlertid vistnok er meget vilkaar-
lig, og Stykketallet beror selvfølgelig paa et rent Skøn. Det
er formentlig kun Oplysningerne om Pottemagernes Antal, der
har virkelig Betydning“. Til denne udtalelse skal kun føjes,
at heller ej dette sidste synes ganske tilfredsstillende, men det
er i hver fald det bedste vi har, og det vilde med fuld føje
kunne bebrejdes en forfatter, om han lod det uænset.
Desværre er i tabelværket alle pottemagerier opført under
eet, hvad enten der fabrikeredes sorte eller glaserede potter.
Med noget kendskab til forholdene lader en ret sikker sondring
sig dog foretage, selv om enkelte sortpotte-magere maaske der-
ved udelades.
For at give en samlet oversigt over virksomheden saa vidt
materialet rækker, fremsættes foranstaaende tabel, hvori ogsaa
indgaar de af Sehested antagne tal for tiden- omkring 1840
til sammenligning med tabelværkets. Som det vil ses, er der
paa sine steder store afvigelser, ligesom det samlede antal pro-
ducenter efter tabelværket bliver betydeligt lavere end af Sehe-
sted antaget.
Hertil maa dog føjes, at i beskrivelsen af Fjends lierred
(1839) anfører Blicher, at pottemageriet drives „almindeligt af
mange i Kobberup, Fellingberg, Borrids og Smollerup“, og i
beskrivelsen af Ringkjøbing amt (1833) oplyses, at „efter offi-
ciel opgivende“ blev i Strellev sogn i aaret 1832 forfærdiget
sorté potter af 13 personer, men Kobberup og Strellev er ikke
anført i tabelværket, og dog kan der ikke være tvivl om, at
man begge steder gjorde sorte potter. Vester Brønderslev vil
man ogsaa forgæves søge. Muligt er flere tilvirkningssteder
„glemt“, men det vil i hver fald være berettiget at medtage de
her nævnte sogne. Efter antallet i de sammen med Kobberup
nævnte sogne sætter jeg da 10 pottemagere i Kobberup, og
ligeledes 10 i Strellev. Muligt er tilvirkningen i V. Brønderslev