Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

HANDELEN MED POTTER Det er allerede tidligere berørt, at de mængder af potter, som tilvirkedes, dannede grundlag for en udstrakt handel, der foregik dels ad søvejen, dels til lands med vogn. Inden jeg gaar over til omtalen af den egentlige handel, maa jeg imidlertid omtale den ejendommelige og ret indviklede beregningsmaade, hvorefter potterne solgtes fra producent til forhandler paa Vardeegnen. Potterne solgtes nemlig ikke stykvis, men i snese, dog var disse snese højst forskellig fra, hvad man i almindelighed for- staar ved snese paa 20 stk., og oven i købet var snesene for- skellige indbyrdes, efter som der solgtes til skippere eller til pottemænd. Til skipperne solgtes efter det saakaldte „Jætting- tal“ (Hjærtingtal), til pottemændene efter „æ bojtal“ (bytallet). Efter Hjærtingtallet bestod en snes af tyve „tal“ og kaldtes en „talsnes“. Men til et tal hørte i almindelighed flere end en potte, en saakaldt hundsbøtt (gryde) udgjorde f. eks. først et tal sammen med en mindre potte (en inderpotte), der pakke- des inden i den større. I dette tilfælde udgjorde en talsnes altsaa 40 stk. Af andre slags skulde der to lige store potter til et tal, og af mindre kar endog tre, saa at en talsnes blev 60 potter. Nogle potter var saa store, at en enkelt potte gjaldt for halvandet tal med 14 til snesen. I bytallet regnede man ogsaa med snese, her kaldtes den en „snes talfarre“ (talfærdig) d. v. s. stor nok til at regnes for en snes, og den var betydelig større end en talsnes. Varie- rende efter størrelsen skulde der saaledes 24, 28, 30 eller 32 hundsbøtter hver med sin inderpotte til en snes talfarre, og af mindre kar skulde der ligeledes betydelig flere til en snes tal- færdig end til en talsnes af samme slags. „Snit igjemmel ska’ der 60 potter te en snes talfarre,“ siger en gammel pottemand, og dette gennemsnitstal falder ganske sammen med opgivel- serne i omstaaende oversigt, der viser karrenes talværdi inden