Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

88 tager til Nul to Gange for hver Omdrejning af Ankeret. For at forstaa, hvorledes dette gaar til, maa vi nød- vendigvis komme lidt mere ind paa de teoretiske Be- tragtninger. Vi nævnede før »det magnetiske Felt«, som opstaar imellem Polerne eller Polskoene paa en Hesteskomagnet. Man tænker sig, at de magnetiske Kræfter i Feltet under Fig. 66. Skematisk Tværsnit gennem Magnetapparatet. A C = Ankerets Jernkærne; C= Ankerbeviklingen; FM = Hesteskomagneterne; N = Nordpol; S = Sydpol. I den viste Stilling følger Kraftlinierne Hestesko- magneternes Krumning og fuldender deres Kredsløb ad de punkterede Linier, som alle passerer gennem Ankerets Jernkærne indenfor Beviklingens Vindinger. normale Forhold virker efter rette Linier, de s. k. »Kraft- linier«, som gaar fra Nordpol til Sydpol. Anbringes et Stykke blødt Jern i det magnetiske Felt, faar Kraft- linierne en Tilbøjelighed til at følge Jernet, og de kan herved bringes bort fra de rette Linier. Andre »umagne- tiske« Metaller, som f. Eks. Kobber, har ikke denne Indvirkning paa Kraftlinierne; derimod konstaterer man, at den elektriske Strøm, som under den roterende Be- vægelse fremkaldes i Kobbertraaden, vokser eller aftager i Styrke, eftersom Traadens Vindinger overskærer et