Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

89 større eller mindre Antal af Kraftlinierne. I , Fig. 66 har vi tegnet et skematisk Tværsnit af Magnetapparatet, hvor Ankeret er drejet 90° i Forhold til den i Fig. 65 viste Stilling. FM er Hesteskomagneterne eller »Felt- magneterne«, som de ogsaa kaldes; N og S er Polskoene; AC er Ankerkærnen af blødt Jern, og C er Ankerbevik- lingen af isoleret Kobbertraad. Pilen angiver Omdrej- ningsretningen. Vi ser, hvorledes Kraftlinierne drages af den bløde Jernkærne og følger dens Masse indenfor alle Vindingerne af Kobbertraaden. Ingen Kraftlinie bliver skaaret af Vindingerne, og der er da heller ikke paa Fig. 67. Ankeret er drejet ca. 50° i Pilens Retning. Kun ganske enkelte af Kraftlinierne er blevet skaaret af Vindingerne paa An- keret ; de allerfleste følger endnu Ankerkærnen, og den udviklede elektriske Strøm er højst ubetydelig. dette Punkt af Bevægelsen nogen elektrisk Strøm. Drejer vi nu Ankeret ca. 50°, saa at det kommer i den Stilling, som er vist i Fig. 67, ser vi, hvorledes Jernkærnen sta- dig drager Kraftlinierne, saa at de kommer ud af deres lige Retning; kun et Par enkelte Kraftlinier er sluppet ud, saa at de gaar lige fra Nordpol til Sydpol, og de er da blevet skaaret af Traadvindingerne. Hertil svarer, at den paa dette Punkt af Bevægelsen udviklede elektriske Strøm endnu er højst ubetydelig. Men drejer vi nu An- keret endnu et Stykke rundt, saa at det kommer i Stil- lingen Fig. 68, 90° fra Stillingen i Fig. 66, saa kan Kraft- linierne ikke mere følge med; de slipper ud af Jern- kærnen og skæres alle af Kobbertraadens Vindinger, og den udviklede elektriske Strøm er paa sit højeste. Drejes Ankeret videre 180° rundt, kommer det atter i en Maksi- mumsstilling, og man ser, at hver Gang Ankeret nærmer