Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
93 delse med den frie Ende af den primære Bevikling. Naar de to Platinstifter rører ved hinanden, er der saa- ledes et sluttet Kredsløb for den lavspændte primære Strøm: fra Ankerets Jernkærne, gennem den primære Bevikling, over Platinkontakterne til den bevægelige Vinkelvægtstang og derfra til Metalpladen og Appa- ratets Masse. Knasten, hvorimod Vægtstangen støder an, har gerne Form af en ophøjet Vulst inden i en Ring af Fiber, som er anbragt udenom Afbryderpladen. I andre Magnetapparater er Knasten af Staal, og den bevægelige Vinkelvægtstang bærer da i sin frie Ende en Klods eller Rulle af Fiber, som let kan fornyes, naar den er slidt. Det samme gælder ogsaa de to Platinkontakter; de er som oftest befæstet med Møttrik og Kontramøttrik, som let fjærnes med en speciel Nøgle, der hører til Magnet- apparatet. Platin er jo et meget kostbart Materiale; men naar det nu alligevel benyttes til Kontakterne, er det, dels fordi det gælder om, at faa en saa god metallisk Forbindelse som muligt — og Platin har, som bekendt, en meget stor Modstandsevne mod Rustdannelse —, dels fordi der, naar den primære Strøm afbrydes, frem- kommer en lille Gnist paa Afbrydningsstedet, som snart vilde ødelægge et mod Varme mindre modstandsdygtigt Materiale end Platin. Denne s. k. »Aabningsgnist« vilde dog i det lange Løb virke meget skadeligt paa Platinkontakterne, hvis man ikke traf Foranstaltninger til at svække den saa meget som muligt. Hertil tjener Kondensatoren, som er anbragt paa Ankeret ved K i Fig. 69. Kondensatorens Konstruktion er overmaade simpel: hvis vi tager en tynd Skive af Marieglas, ca. 5 cm i Diameter, og paa hver Side af den anbringer en Skive af Tinfolie, ca. 2% cm i Diameter, saa har vi en simpel Kondensator. Den ene Tinfolieskive er i ledende Forbindelse med Magnetappa- ratets Metalmasse, den anden derimod med den frie Ende af den primære Bevikling, d. v. s. med det Mes- singstykke, som bærer den faste Platinstift. I Virkelig- heden bestaar Kondensatoren af et stort Antal Skiver, skiftevis af Marieglas og af Blyfolie. Hvert Sæt Skiver er indbyrdes forbundne og udgør saaledes to store Area- ler, som er isolerede fra hinanden. Kondensatoren kan i sin Virkning nærmest sammenlignes med en Spiralfjeder.