Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

94 Som vi ved, bliver den primære Strøm ikke ført til Tænd- røret; man sørger kun for at bringe den op paa sit Maksi- mum og saa pludselig at afbryde den. Kondensatoren virker nu ligesom en Spiralfjeder, der optager den plud- selige Tilvækst i Strømstyrke — den kan, om man vil, ogsaa betragtes som en Slags Reduktionsventil mellem de to Platinkontakter, som bevirker, at Strømmen kan passere uden at gøre Fortræd. Hvis vi ikke havde Kon- densatoren, vilde der imellem Kontakterne danne sig en »Bue« af Gnister, som ikke blot vilde ødelægge Pla- tinet, men ogsaa danne en Bro, som den primære Strøm vedblivende kunde passere ad, saa vi slet ingen pludselig Afbrydelse fik. Den paa den beskrevne Maade i den sekundære Be- vikling frembragte højspændte Strøm skal nu føres til Motorens Tændrør, hvor Gnisten springer over mellem Spidserne. Herunder bliver der to Omstændigheder at tage Hensyn til: for det første skal Gnisten springe over eller Tændingen finde Sted i det rette Øjeblik, d. v. s. naar Stemplet ved Slutningen af 2den Takt har kom- primeret den indsugede Gasblanding, og dernæst skal Tændingen finde Sted netop i den Cylinder, hvis Stempel er i den angivne Situation. Den første Betingelse op- fyldes ved at indstille Ankerakslens Bevægelse i Forhold til Motorakslen. Denne sidste gør jo to Omdrejninger for hver Eksplosion i en Cylinder; i Tilfælde af en firecylin- dret Motor skal der altsaa finde to Tændinger Sted for hver Omdrejning af Motorakslen, og da Ankeret i Mag- netapparatet, som vi har set, har to »Maksimums«-Stil- linger for hver Omdrejning af Ankerakslen, behøver vi blot at lade den bevæge sig med samme Hastighed som Motorakslen, idet vi sørger for, at Ankerets Maksimums- stillinger falder sammen med Tændingstidspunkterne i Cylinderen. Ganske vist er disse Tændingstidspunkter, som vi senere skal se, ikke helt konstante; alt efter Mo- torens Omdrejningsantal og den Belastning, den arbejder under, skal Tændingen begynde lidt før eller senere. For disse smaa Variationer, som man betegner med Navnene »Fortænding« og »Eftertænding«, forandrer man dog ikke Ankerakslens Indstilling, men derimod Afbrydermeka- nismens, idet den Fiberring, hvorpaa Afbryderknasterne sidder, er drejelig indenfor visse Grænser i Forhold til Afbryderpladen.