Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
som ved den roterende Knasteskive N for et Øjeblik
kan bringes ud af Berøring med Kontaktskruen — en
skematisk Fremstilling af Afbrydermékanismen med de
to Platinkontakter. Den sekundære Bevikling S er der-
næst ført hen til Fordelerakslen V, der bærer den rote-
rende Kulbørste, som efterhaanden afgiver den høj-
spændte Strøm til de fire Messingkontakter, hvorfra
Højspændingskablerne fører den videre til de fire Tænd-
rør, som er viste tilhøjre paa Tegningen. Af denne Skitse
forstaas det, hvorledes man kan fordele Tændstrømmen
til Motorer ogsaa med flere end fire Cylindre ved sim-
pelthen at forøge Antallet af Messingkontakter i For-
delerapparatet, uden at det er nødvendigt at tilføje flere
af de skrøbelige Kulbørster med deres Kulholdere.
Tændrøret bestaar i korte Træk af tre Hoved-
dele: 1) Elektroden af Nikkeltraad eller -stang;
2) Isolatoren af Porcelæn, Mica (Marieglas) eller
Fedtsten, som beskytter eller isolerer Elektroden, og 3)
en hul Metalprop, som tæt omslutter den isolerede
Elektrode. I den ene Ende af Metalproppen er skaaret
et Gevin, som passer i et skrueskaaret Hul i Eksplosions-
kammerets Væg; der er ligeledes i denne Ende anbragt
en, to eller flere Metalspidser (i Almindelighed af Nikkel),
som sidder i omtrent 0,4 mm’s Afstand fra den midterste
Hoved-Elektrode. I den modsatte Ende er Elektroden
skrueskaarén og forsynet med Møttrik og Kontramøttrik,
hvorved Højspændingskablet kan gøres fast (Fig. 72).
Det er nu let at følge den elektriske Strøm paa dens Van-
dring ned gennem Hovedelektroden, hvorfra den springer
over paa Metalspidserne for at følge den direkte Vej
gennem Metalmassen tilbage til Magnetapparatet.
Der gives et Utal af forskellige Tændrørskonstruktioner;
men da de ikke afviger ret meget fra hinanden i De-
taljerne, og da Konstruktionen i sin Helhed ikke er syn-
derlig indviklet, men temmelig nøje følger de angivne
Hovedprincipper, skal vi ikke opholde os længere ved
dette Punkt.
For at der ikke ved en tilfældig Fejl i Tændrøret eller
i Højspændingskablet skal ske Skade paa Ankerbevik-
lingen, er der ved dennes frie Ende indskudt en Lyn-
afleder, i Almindelighed bestaaende af en Metalspids,
som har noget større Afstand fra Apparatets Metal-
masse end Afstanden mellem Spidserne paa Tændrøret.
Automobilet og dets Behandling. 7