Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
99 Virksomhed, d. v. s. naar man vil »afbryde Tændingen«, danner man en Bro for den primære Strøm, saa at den ikke afbrydes, selv om Platinkontakterne aabnes. Dette sker ved at føre en Ledning fra Kondensatorens Slutpol til en Afbryde r, hvis anden Pol er i Forbindelse med Massen. Naar Afbryderen er »til«, gaar den primære Strøm gennem den direkte til Masse, uden at passere den roterende Afbrydermekanisme, og der induceres da ingen højspændt Strøm og fremkommer ingen Gnister i Tændrøret. Det er altsaa egentlig ikke korrekt, at man kalder den Indretning, hvorved Tændingen stilles fra, for en »Afbryder«; den burde snarere hedde en »Kort- slutter«; thi i Virkeligheden kortslutter man ved den Magnetapparatets primære Kredsløb. Vi omtalte ovenfor, at Tændingstidspunk- t e t i Cylinderen i Virkeligheden ikke er ganske kon- stant, men at det varierer efter Motorens Omdrejnings- antal, saaledes at Gnisten skal bringe over desto tid- ligere, jo hurtigere Motoren løber. Denne Indstilling mellem Fortænding og Eftertænding udføres i Almindelighed som beskrevet, idet man ved Hjælp af et lille Haandtag paa Styrerattet i Forbindelse med en passende Vægtstangsudveksling drejer Knasteskiven i Af- brydørmekanismen. Drejes den imod Ankerakslens Om- drejningsretning faar man Fortænding, idet Afbrydelsen finder Sted saa meget desto tidligere; drejer man den derimod med Ankerakslen, faar man Eftertænding. Nu varierer imidlertid Gnistens Styrke med den Stilling, som Ankeret indtager i det magnetiske Felt i Afbryd- ningsøjeblikket. Strømstyrken er størst i det Øjeblik, Ankeret lige har passeret sin lodrette Stilling, saa at Ankerpolkanten er gaaet omtrent 1,5 mm forbi Kanten paa Polskoen. Heraf fremgaar det, at Gnisten bliver saa meget svagere, jo længere Ankeret i Afbrydnings- øjeblikket har fj ærnet sig fra »Maksimums«stillingen, og da man altid indstiller Magnetapparaterne saaledes, at de stærkeste Gnister kommer med den største Fortæn- ding, saa er Følgen, at Gnisterne bliver stadig svagere, jo mere Eftertænding man giver, ja, de kan tilsidst høre fuldstændig op. For at overvinde disse Vanskeligheder har man grebet til forskellige Udveje. Saaledes har man f. Eks. en Gang for alle indstillet Afbrydermekanismen, saa at den giver lidt Fortænding og saa iøvrigt ladet den