Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
r. * -' M
100
være fast. Denne Metode er særlig anvendelig ved Køre-
tøjer, hvor det ikke kommer saa meget an paa den størst
mulige Kørehastighed som paa den største Driftssikker-
hed og simpleste Behandlingsmaade, saasom Drosker og
lettere Varevogne. Men da man skal starte Motoren
under den konstante Fortænding, kan Systemet kun an-
vendes ved mindre Maskiner, hvor Risikoen for, at Mo-
toren »slaar tilbage« under Igangsætningen ikke er saa
stor.
Man har ogsaa søgt at gøre Ankerakslens Indstilling i
det magnetiske Felt variabel. Saaledes f. Eks. ved »Mea«-
Magnetapparatet, hvor de klokkeformede Feltmagneter er
forbundne med Knasteringen i Afbrydermekanismen, saa
at Feltmagneterne drejer sig sammen med Knasteringen.
Gnisten faar da stadig samme Styrke, hvad enten man
stiller Haandtaget paa Styrerattet til Fortænding eller
Eftertænding.
Endelig har man ogsaa konstrueret de s. k. »Tænd-
automater«, hvor Indstillingen af Tændingstidspunktet
forandres automatisk under Motorens Gang. I det auto-
matiske »Eisemann«-Magnetapparat er saaledes paa An-
kerakslen anbragt en Centrifugalregulator, som ved en
særlig Konstruktion af Ankerakslen, bringer denne til at
ile forud, naar Bevægelsen bliver hurtigere, saa at Af-
brydermekanismen træder i Virksomhed tidligere; med
andre Ord: jo hurtigere Motoren gaar, desto større For-
tænding giver Ankerakslen af sig selv.
Selv med de bedste Tændautomater kommer man dog
ikke ud over den Vanskelighed, at Gnisterne er svagest,
naar Motoren sættes i Gang, fordi Omdrejningshastig-
heden under Starten er betydelig langsommere end under
Gang. Man har derfor paa mange, navnlig større Vogne,
indført Dobbelttænding, idet man under Fod-
brædderne i Førersædet har anbragt et lille Akkumu-
latorbatteri bestaaende af to Celler, hver paa to Volts
Spænding. Denne primære Batteristrøm ledes til en
Induktionsrulle paa Instrumentbrædtet, bestaaende af
en Jernkærne, hvorom er viklet en kort, tyk Primær-
bevikling og en lang, tynd Sekundærbevikling ganske
ligesom paa Magnetapparatets Anker. Den ene Batteripol
er i Forbindelse med den ene Ende af Primærbeviklingen,
den anden med Masse. Den anden Ende af Primærbevik-
lingen er forbunden med en Haandafbryder, som bestaar