Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
r. * -' M 100 være fast. Denne Metode er særlig anvendelig ved Køre- tøjer, hvor det ikke kommer saa meget an paa den størst mulige Kørehastighed som paa den største Driftssikker- hed og simpleste Behandlingsmaade, saasom Drosker og lettere Varevogne. Men da man skal starte Motoren under den konstante Fortænding, kan Systemet kun an- vendes ved mindre Maskiner, hvor Risikoen for, at Mo- toren »slaar tilbage« under Igangsætningen ikke er saa stor. Man har ogsaa søgt at gøre Ankerakslens Indstilling i det magnetiske Felt variabel. Saaledes f. Eks. ved »Mea«- Magnetapparatet, hvor de klokkeformede Feltmagneter er forbundne med Knasteringen i Afbrydermekanismen, saa at Feltmagneterne drejer sig sammen med Knasteringen. Gnisten faar da stadig samme Styrke, hvad enten man stiller Haandtaget paa Styrerattet til Fortænding eller Eftertænding. Endelig har man ogsaa konstrueret de s. k. »Tænd- automater«, hvor Indstillingen af Tændingstidspunktet forandres automatisk under Motorens Gang. I det auto- matiske »Eisemann«-Magnetapparat er saaledes paa An- kerakslen anbragt en Centrifugalregulator, som ved en særlig Konstruktion af Ankerakslen, bringer denne til at ile forud, naar Bevægelsen bliver hurtigere, saa at Af- brydermekanismen træder i Virksomhed tidligere; med andre Ord: jo hurtigere Motoren gaar, desto større For- tænding giver Ankerakslen af sig selv. Selv med de bedste Tændautomater kommer man dog ikke ud over den Vanskelighed, at Gnisterne er svagest, naar Motoren sættes i Gang, fordi Omdrejningshastig- heden under Starten er betydelig langsommere end under Gang. Man har derfor paa mange, navnlig større Vogne, indført Dobbelttænding, idet man under Fod- brædderne i Førersædet har anbragt et lille Akkumu- latorbatteri bestaaende af to Celler, hver paa to Volts Spænding. Denne primære Batteristrøm ledes til en Induktionsrulle paa Instrumentbrædtet, bestaaende af en Jernkærne, hvorom er viklet en kort, tyk Primær- bevikling og en lang, tynd Sekundærbevikling ganske ligesom paa Magnetapparatets Anker. Den ene Batteripol er i Forbindelse med den ene Ende af Primærbeviklingen, den anden med Masse. Den anden Ende af Primærbevik- lingen er forbunden med en Haandafbryder, som bestaar