Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

102 nu aldrig; thi Eksplosionen varer jo kun et forsvindende kort Øjeblik, hvorefter der følger tre Takter uden Eks- plosioner, og hvor derfor Temperaturen faar Lejlighed til at synke. Imidlertid, hvis man ikke drog Omsorg for at bortlede en Del af den udviklede Varme, vilde der snart under Motorens Gang i Cylindrenes Vægge opsamles en saa stor Varmemængde, at det blev farligt for Smøreolien. Selv den bedste Smøreolie gaar i Brand ved en vis Temperatur, som i Almindelighed ligger mellem 200° og 250°. Varmere maa Cylindervæggene altsaa under ingen Omstændigheder blive; thi ellers for- brænder Smøreolien til en klæbrig Kulmasse, som har lige den modsatte Virkning af Smøremidlet. Paa den anden Side er Varme jo en Form for Energi, og at bort- lede Varme er altsaa det samme som at bortkaste en Del af den udviklede Energi. Ved Motorens Afkøling bør man derfor ikke gaa videre end højst nødvendig for at afværge de ovenfor beskrevne Ulemper. Spørgsmaalet bliver da: hvad skal man gøre med den overskydende Varmemængde, og Svaret ligger lige for: den bør overføres til den omgivende atmosfæriske Luft, som jo altid er rede til at optage en hvilken som helst Mængde frigjort Varme. Det kan gøres direkte, idet man lader Luften afkøle de ophedede Cylindervægge, eller indirekte med Vand som Mellemled, idet man leder Vand omkring Cylindrene, hvor det optager Var- men og derefter i særlige Køleapparater afgiver den til den forbistrømmende atmosfæriske Luft. Vi skal nu se lidt nærmere paa disse forskellige Af- kølingsmetoder. . Luftkølingen virker efter omtrent samme Prin- cip som Central varmeanlægene i vore Boliger. I eet med Motorcylinderen er udvendig paastøbt et stort Antal store, tynde, flade Køleribber, som tilsammen frembyder en meget stor Overflade for den omgivende Luft. Sy- stemet er vel kendt fra Motorcyklerne, hvor det al- mindelig anvendes og gennemgaaende virker tilfredsstil- lende. At Metoden giver saa gode Resultater ved Motor- cykler, skyldes for det første, at Motoren er anbragt utildækket i Stelrammen, saa at den frit kan bestryges af den under Kørselen forbistrømmende Luft, dernæst at Cyklemotorerne er forholdsvis smaa og ikke udvikler ret stor Kraft, endvidere at disse Motorer sjældent holdes