Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
129 overføres til Køretøjets Hjul, saa at det ikke blot selv kører afsted, men endog er i Stand til at trække en hel Mængde Vogne efter sig. Men ser man nærmere til, vil man snart finde, at de Betingelser, hvorunder Jernbane- lokomotivet virker, er vidt forskellige fra Automobilets Arbejdsvilkaar. For det første arbejder Dampmaskinen, som vi tidligere har haft Lejlighed til at fremhæve det, paa en ganske anden Maade end Benzinmotoren. Medens Dampmaskinens Omdrejningshastighed kan varieres inden- for de videste Grænser og den netop ved langsomste Gang kan udvikle største Kraft, kræver Benzinmotoren, for at udvikle sin bedste Kraft, et omtrent konstant Omdrejningsantal, som tilmed, for at Vægt og Dimen- sioner af Motoren kan holdes indenfor passende Grænser, maa være forholdsvis meget stort; og medens Damp- maskinen med samme Lethed løber i den ene som i den anden Omdrej ningsretning, kan Benzinmotoren kun be- standig gaa den samme ene Vej rundt. Disse Ejendomme- ligheder ved Benzinmotoren betinger en væsentlig mere indviklet Kraftoverførelse ved Automobilet end ved Lo- komotivet, og hertil kommer, at medens Lokomotivet stadig bevæger sig hen ad de jævne Skinnespor, er Auto- mobilet under Kørsel paa Gader og Veje udsat for tal- løse større og mindre Rystelser og Stød, som, for ikke at virke ødelæggende paa Køretøjet og ubehageligt paa Passagererne, maa modvirkes gennem fjedrende Ophæng- ning og Udligningsled og Elasticitet over alt i Kraft- overførelsen. Om det end er givet, at Kraften ved Automobilet skal overføres fra Motoren til Vognhjulet, bliver det endnu Spørgsmaalet, om Køretøjets Forhjul eller Bag- hjul skal være Drivhjul. Meningerne herom har været stærkt delte, og Forhjulsdriften har haft mange og ud- holdende Forkæmpere. Vi skal ikke komme ind paa en historisk Udvikling, hverken af dette eller af andre tek- niske Stridsspørgsmaal, men kun fremhæve, at Forhjuls- driften har flere iøjnefaldende Fordele, hvoriblandt navn- lig den, at Stelrammen bagved Motoren bliver saa godt som fuldstændig fri for mekaniske Dele, hvorved Ka- rosseriformen, alt efter Køretøjets Bestemmelse, bliver i høj Grad uafhængig af de mekaniske konstruktive Hen- syn. Som særlige og hidtil uovervundne Ulemper staar herimod Vanskeligheden ved at kombinere Forhjulenes Automobilet og dets Behandling. 9