Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
overføres til Køretøjets Hjul, saa at det ikke blot selv
kører afsted, men endog er i Stand til at trække en hel
Mængde Vogne efter sig. Men ser man nærmere til, vil
man snart finde, at de Betingelser, hvorunder Jernbane-
lokomotivet virker, er vidt forskellige fra Automobilets
Arbejdsvilkaar. For det første arbejder Dampmaskinen,
som vi tidligere har haft Lejlighed til at fremhæve det,
paa en ganske anden Maade end Benzinmotoren. Medens
Dampmaskinens Omdrejningshastighed kan varieres inden-
for de videste Grænser og den netop ved langsomste
Gang kan udvikle største Kraft, kræver Benzinmotoren,
for at udvikle sin bedste Kraft, et omtrent konstant
Omdrejningsantal, som tilmed, for at Vægt og Dimen-
sioner af Motoren kan holdes indenfor passende Grænser,
maa være forholdsvis meget stort; og medens Damp-
maskinen med samme Lethed løber i den ene som i den
anden Omdrej ningsretning, kan Benzinmotoren kun be-
standig gaa den samme ene Vej rundt. Disse Ejendomme-
ligheder ved Benzinmotoren betinger en væsentlig mere
indviklet Kraftoverførelse ved Automobilet end ved Lo-
komotivet, og hertil kommer, at medens Lokomotivet
stadig bevæger sig hen ad de jævne Skinnespor, er Auto-
mobilet under Kørsel paa Gader og Veje udsat for tal-
løse større og mindre Rystelser og Stød, som, for ikke
at virke ødelæggende paa Køretøjet og ubehageligt paa
Passagererne, maa modvirkes gennem fjedrende Ophæng-
ning og Udligningsled og Elasticitet over alt i Kraft-
overførelsen.
Om det end er givet, at Kraften ved Automobilet
skal overføres fra Motoren til Vognhjulet, bliver det
endnu Spørgsmaalet, om Køretøjets Forhjul eller Bag-
hjul skal være Drivhjul. Meningerne herom har været
stærkt delte, og Forhjulsdriften har haft mange og ud-
holdende Forkæmpere. Vi skal ikke komme ind paa en
historisk Udvikling, hverken af dette eller af andre tek-
niske Stridsspørgsmaal, men kun fremhæve, at Forhjuls-
driften har flere iøjnefaldende Fordele, hvoriblandt navn-
lig den, at Stelrammen bagved Motoren bliver saa godt
som fuldstændig fri for mekaniske Dele, hvorved Ka-
rosseriformen, alt efter Køretøjets Bestemmelse, bliver i
høj Grad uafhængig af de mekaniske konstruktive Hen-
syn. Som særlige og hidtil uovervundne Ulemper staar
herimod Vanskeligheden ved at kombinere Forhjulenes
Automobilet og dets Behandling. 9