Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
137 maa være stort, for at Friktionen kan blive tilstrækkelig stærk, og dette bevirker igen, at Koblingen let tager noget voldsomt, naar Chaufføren ikke er forsigtig eller naar der ikke, som det iøvrigt er Tilfældet ved Dion- Bouton-Koblingen, fra Fabrikantens Side er truffet sær- lige Foranstaltninger derimod. Ulempen afhjælpes let ved at forøge Antallet af Lameller, og paa denne Maade kommer man naturligt til Lamelkoblingen, hvor- af et Snit er gengivet i Fig. 89. A er Gearakslen, som Fig. 90. Skematisk Tværsnit gennem en Lamelkobling. A = den drevne Part (Gearakslen). B = den drivende Part (Koblingshuseti Forbindelse med Svinghjulsakslen; C = Lamel i Forbindelse med den drivende Part; D = Lamel i Forbindelse med den drevne Part. fører Kraften ind i Gearkassen; B er Koblingshuset, som er i fast Forbindelse med Svinghjulsflangen S. Inde i Koblingshuset ser man de dobbelte Sæt Lameller; de er alle forskydelige i Sideretningen; men de med C beteg- nede 18 Lameller er i deres Yderkreds forsynede med Udsnit, som griber om Kilegange paa den indvendige Overflade af Koblingshuset B, saaledes at disse Lameller maa følge Koblingshusets omdrejende Bevægelse, medens de 17 med D betegnede Lameller paa deres Inderkreds er forsynede med lignende Udsnit, som griber om Kile- gange paa Navet N, der er fastkilet paa Gearakslen A, saaledes at denne maa følge C-Lamellernes omdrejende Bevægelse. Formen og Anbringelsen af disse Udsnit og Kilegange fremgaar klart af det skematiske Tværsnit i Fig. 90, hvor Bogstaverne har samme Betydning som i foregaaende Figur.