Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
vendes en Skrue uden Ende og et Skruehjul (Snegl og
Sneglehjul), saaledes som vi nærmere skal studere det
i det følgende Kapitel.
Det næste Spørgsmaal bliver, paa hvilket Punkt i
Kraftoverførelsen denne konstante Udveksling bør an-
bringes, og Svaret dikteres af Hensynet til, at jo større
Omdrejningsantallet er, desto mindre bliver de Kræfter,
hvormed der skal regnes, og det er da klart, at man an-
bringer den endelige Udveksling saa langt tilbage som
muligt, d. v. s. ved Differentialet paa Baghjulsakslen.
De to Punkter, vi skal forbinde med hinanden ved
Hjælp af en Aksel, er altsaa Gearkassen og Differen-
tialet, og da det sidste i Forbindelse med Baghjulsakslen
udgør en temmelig tung Masse, som kun er affjedret
mod Vejens Ujævnheder ved Hjulbandagerne, medens
Gearkassen er ophængt i Stelrammen, som netop hviler
paa Akslerne gennem de yderst elastiske Vognfjedre,
bliver der stor Forskel paa de to Punkters Bevægelighed
i Forhold til hinanden. Som Følge heraf kan Akslen
mellem Gearkassen og Differentialet ikke være stiv; thi
den vilde i saa Fald snart blive bøjet og vredet, ja knække
helt over, under Paavirkningerne fra Vognens ujævne
Bevægelser under Kørselen. For at bevare sin frie Uaf-
hængighed af tilfældige Paavirkninger maa Akslen være
ophængt i de Led, de s. k. »Universalled« eller »Kardan-
led«, hvoraf den faar sit Navn: Kardanaksel. Men
en leddet Aksel kan ikke overføre andre Paavirkninger
end den rent roterende omkring dens egen Længdeakse.
Heraf følger nye Vanskeligheder ved Konstruktionen,
idet der tillige optræder en Mængde andre Paavirkninger
af højst forskellig Art.
Tænker vi os, at Vognen løber henad en ideel jævn
og glat Vejbane, saa vil Baghjulene og dermed Bag-
akslen have Tilbøjelighed til at løbe frem under Vognen;
det er Motorens Fremdrift, som det netop gælder om
at overføre til Køretøjet. Omvendt, hvis man paa den
samme Vejbane bremser Vognen op: Baghjulsakslen vil
da have Tilbøjelighed til at løbe bagud under Vognen.
Disse Tilbøjeligheder kan forholdsvis nemt modvirkes
ved en god og solid Forbindelse mellem Vognfjedrene og
Bagakslen; men desværre er der ogsaa Paavirkninger af
hel anden Natur, som Vognfjedrene efter deres Kon-
struktion slet ikke er indrettede paa at optage.