Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
148 vendes en Skrue uden Ende og et Skruehjul (Snegl og Sneglehjul), saaledes som vi nærmere skal studere det i det følgende Kapitel. Det næste Spørgsmaal bliver, paa hvilket Punkt i Kraftoverførelsen denne konstante Udveksling bør an- bringes, og Svaret dikteres af Hensynet til, at jo større Omdrejningsantallet er, desto mindre bliver de Kræfter, hvormed der skal regnes, og det er da klart, at man an- bringer den endelige Udveksling saa langt tilbage som muligt, d. v. s. ved Differentialet paa Baghjulsakslen. De to Punkter, vi skal forbinde med hinanden ved Hjælp af en Aksel, er altsaa Gearkassen og Differen- tialet, og da det sidste i Forbindelse med Baghjulsakslen udgør en temmelig tung Masse, som kun er affjedret mod Vejens Ujævnheder ved Hjulbandagerne, medens Gearkassen er ophængt i Stelrammen, som netop hviler paa Akslerne gennem de yderst elastiske Vognfjedre, bliver der stor Forskel paa de to Punkters Bevægelighed i Forhold til hinanden. Som Følge heraf kan Akslen mellem Gearkassen og Differentialet ikke være stiv; thi den vilde i saa Fald snart blive bøjet og vredet, ja knække helt over, under Paavirkningerne fra Vognens ujævne Bevægelser under Kørselen. For at bevare sin frie Uaf- hængighed af tilfældige Paavirkninger maa Akslen være ophængt i de Led, de s. k. »Universalled« eller »Kardan- led«, hvoraf den faar sit Navn: Kardanaksel. Men en leddet Aksel kan ikke overføre andre Paavirkninger end den rent roterende omkring dens egen Længdeakse. Heraf følger nye Vanskeligheder ved Konstruktionen, idet der tillige optræder en Mængde andre Paavirkninger af højst forskellig Art. Tænker vi os, at Vognen løber henad en ideel jævn og glat Vejbane, saa vil Baghjulene og dermed Bag- akslen have Tilbøjelighed til at løbe frem under Vognen; det er Motorens Fremdrift, som det netop gælder om at overføre til Køretøjet. Omvendt, hvis man paa den samme Vejbane bremser Vognen op: Baghjulsakslen vil da have Tilbøjelighed til at løbe bagud under Vognen. Disse Tilbøjeligheder kan forholdsvis nemt modvirkes ved en god og solid Forbindelse mellem Vognfjedrene og Bagakslen; men desværre er der ogsaa Paavirkninger af hel anden Natur, som Vognfjedrene efter deres Kon- struktion slet ikke er indrettede paa at optage.