Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
156 slynger Centrifugalkraften Olien rundt og fordeler den over de arbejdende Flader. I mange Tilfælde gør man endda ikke saa meget Væsen ud af Koblingsakslens Leddeling, men nøjes med et fjedrende Led, f. Eks. som det i Fig. 104 afbildede, som simpelthen bestaar af en fjedrende Ring A, paa hvis Sider er befæstet de to Gafler B og C, drejede 90° i For- hold til hinanden. Kapitel XII. Bagaksel og Differential. Bagakslen er den vigtigste Del af Kraftoverførelsen, fordi den bærer den største Part af Vognens Vægt og samtidig skal overføre Drivkraften til Vognhjulene. Den er for saa vidt ogsaa den vanskeligste Del at konstruere, fordi de Paavirkninger, den er udsat for, ikke blot er mange og stærke; men ogsaa, som vi saa i det foregaa- ende Kapitel, indbyrdes saa højst forskelligartede. Vi ser det tydeligst ved at sammenligne Bagakslerne i en Hestevogn og et Automobil. Hestevognens Bagaksel skal kun bære Vognens Vægt og overføre den til Hjulene. Akslen staar derfor stille — den er ved simple Arbejds- vogne kun en firkantet Jernstang, hvis Ender er drejede runde, saa at de bliver til Tappe for Vognhjulene, som drejer sig løse rundt omkring dem. Ved Automobilet skal Bagakslen ikke alene bære Vægten, men ogsaa over- føre Kraften; Akslen maa derfor løbe rundt — i hvert Fald naar der, som her, er Tale om en Kardanvogn — °g Vognhjulene, som skal drives ved Akslens roterende Bevægelse, maa sidde fast paa Enderne af Akslen, saa at de drejer sig rundt med den. Hertil kommer, at Vognhjulene altid løber med for- skellig Hastighed, naar Vognen kører i et Sving. Medens dette gaar af sig selv ved Hestevognen, hvor Hjulene ruller løse om Akslen, bliver Forholdet helt anderledes ved Automobilet, hvor Hjulene sidder fast paa Akslen. For at det alligevel kan blive muligt, at Hjulene kan dreje sig med forskellig Hastighed, maa Akslen skæres over og de to Parter samles igen ved en særlig Kon- struktion af Tandhjul, det s. k. »Differentia 1«. Den overskaarne Aksel, som kun hænger sammen ved Tandhjulspar i Indgribning, har naturligvis mistet en- hver Smule Stivhed og dermed Evnen til at bære Vog-