Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

158 sig 150 mm. De to Tandstængers Bevægelse vil stadig staa i direkte Forhold til Modstandene mod deres Be- vægelser, saaledes at Summen af deres Bevægelser altid er dobbelt saa stor som Tandhjulet Z’s Bevægelse fremad. Tænker vi os nu, at de to Tandstænger bliver bøjede efter Cirkler i parallele Planer vinkelrette paa Tand- hjulet Z, faar vi to lodrette Tandhjul, som begge ind- griber i Tandhjulet Z (Fig. 106). Dette svinger da rundt om Aksen for de lodrette Tandhjul, og dets Bevægelse kan ikke foregaa ved en Krog som i Fig. 105, men ved en Tap paa den roterende Aksel W, som gaar igennem de hule Aksler for de lodrette Tandhjul. Endelig forklarer Fig. 107 yderligere Princippet i Dif- ferentialet, saaledes som det anbringes paa Bagakslen. A er Enderne af de to Bagakselhalvparter, hvorpaa de Fig. 106. Skema for et Differential med koniske Tandhjul. lodrette Differentialtandhjul DD er anbragte. I Stedet for det enkelte Tandhjul Z i Fig. 106 er her anbragt to Tandhjul dd, som indgriber i Tandhjulene DD. Et Tand- hjul d er, som vi har set, tilstrækkeligt for den teoretiske Forklaring; men af praktiske Hensyn, for at formindske Trykket paa Tænderne, anbringer man altid to, under- tiden fire af disse smaa Differentialhjul. Alle fire Diffe- rentialhjul DD og dd er indesluttede i Differentialkapslen K, i hvis Sidevæg er anbragt Tappene tt, hvorom Tand- hjulene dd kan dreje sig. Befæstet udenpaa Kapslen er det store koniske Tandhjul T, »Kronhjulet«, som mod- tager Bevægelsen fra det lille koniske Tandhjul, »Spids- hjulet«, paa Enden af Kardanakslen. Naar Motoren er i Gang, Gearet er sat ind og Kob- lingen slippes til, begynder Kardanakslen at dreje sig rundt; Spidshjulet drejer da Tandhjulet T, og da dette Tandhjul sidder fast paa Kapslen K, maa denne ogsaa gaa med i den om drej ende Bevægelse. Kapslen K tager Tappene tt med sig rundt, og de fører da atter de smaa Differentialhjul dd rundt. Saalænge Vognen kører lige