Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

165 Motorvogne: »Delahaye« og »Dion-Bouton« fra Midten af Halvfemserne havde Planetgear, og det blev egentlig først fortrængt fra de europæiske Automobiler, efter at Renault omkring Aarene 1903—04 havde forbedret Gear- kassen med Skiftetandhjul ved at indføre den direkte »Overførelse« paa højeste Gear. Nu anvendes Planet- gearet her i Europa kun i enkelte Cyklevogne og paa Fig. 113. Planetgear („Ford"). A = Koblingsgaffel; B — Koblingsfjeder; C = Kardankapsel; D = Svinghjul; E — Tredobbelt Tandhjul; F = Baglænsgear; G = Koblingsfinger; H = Koblings- skive ; I = Magnet; K = Drivplade til Kraftoverførelsen; L — Bremsetromle; M — det lave Gears Tromle; N = Baglænstromle; O = Aksel til Kraftoverførel- sen; P= Svinghjul; Q = Krumtapsaksel; B = Ramme til Magnetrullerne; S = Magnetrulle. adskillige Motorcykler som to- og tredobbelte Gear. I Amerika har Ford fra første Begyndelse holdt fast ved det, og paa Grund af denne Fabriks kolossale Pro- duktion har Planetgearet ved »Ford«-Vognene stadig en betydelig Udbredelse. Princippet i Planetgearet forstaar man bedst ved at betragte den skematiske Fig. 114. Paa Motorens Krum- tapsaksel K er fastkilet Tandhjulet A, som er i stadig Indgribning med Tandhjulet B, der drejer sig løst om den lille Tap L paa Armen C. Denne Arm er i den mod- satte Ende forsynet med et Nav med glat Bøsning, som gaar løst paa Kurmtapsakslen K, saaledes at Armen C