Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
176 drejes, gennem et System af Vægtstænger overføres til F o r h j uistappene, som er i leddet Forbindelse med den stillestaaende Foraksel. Det fra Hestevognene kendte System med en Hoved- bolt, om hvilken hele Forstillingen kan dreje sig, op- fylder ikke de Fordringer, man ved Automobiler maa stille til Styringen: Vognens Vægt, Motorens Anbringelse foran i Stelrammen, den store Kørehastighed, det er alt- Fig. 123. Skematisk Fremstilling af Styringen ved et Automobil. sammen Hindringer for Benyttelse af Hovedboltsystemet. Hertil kommer, at Styringen, foruden at være tilstrække- lig let, tillige maa være saaledes indrettet, at Vogn- styreren vel kan give Forhjulene den Retning, han øn- sker, men omvendt maa Vejens Ujævnheder ikke have nogen nævneværdig Indflydelse paa denne Retning. Op- gaven er løst ved Hjælp af Styreakslen med drejelige Hjultappe, opfundet af Tyskeren Lankensperger og udnyttet første Gang i Frankrig af Englænderen A k e r m a n n (1818), det er saaledes ikke nogen mo- derne Opfindelse. Princippet i Akermanns Styring fremgaar af den ske- matiske Fig. 123. Selve Forakslen er anbragt ubevægelig