Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

176 drejes, gennem et System af Vægtstænger overføres til F o r h j uistappene, som er i leddet Forbindelse med den stillestaaende Foraksel. Det fra Hestevognene kendte System med en Hoved- bolt, om hvilken hele Forstillingen kan dreje sig, op- fylder ikke de Fordringer, man ved Automobiler maa stille til Styringen: Vognens Vægt, Motorens Anbringelse foran i Stelrammen, den store Kørehastighed, det er alt- Fig. 123. Skematisk Fremstilling af Styringen ved et Automobil. sammen Hindringer for Benyttelse af Hovedboltsystemet. Hertil kommer, at Styringen, foruden at være tilstrække- lig let, tillige maa være saaledes indrettet, at Vogn- styreren vel kan give Forhjulene den Retning, han øn- sker, men omvendt maa Vejens Ujævnheder ikke have nogen nævneværdig Indflydelse paa denne Retning. Op- gaven er løst ved Hjælp af Styreakslen med drejelige Hjultappe, opfundet af Tyskeren Lankensperger og udnyttet første Gang i Frankrig af Englænderen A k e r m a n n (1818), det er saaledes ikke nogen mo- derne Opfindelse. Princippet i Akermanns Styring fremgaar af den ske- matiske Fig. 123. Selve Forakslen er anbragt ubevægelig