Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
drejes, gennem et System af Vægtstænger overføres til
F o r h j uistappene, som er i leddet Forbindelse
med den stillestaaende Foraksel.
Det fra Hestevognene kendte System med en Hoved-
bolt, om hvilken hele Forstillingen kan dreje sig, op-
fylder ikke de Fordringer, man ved Automobiler maa
stille til Styringen: Vognens Vægt, Motorens Anbringelse
foran i Stelrammen, den store Kørehastighed, det er alt-
Fig. 123. Skematisk Fremstilling af Styringen ved et Automobil.
sammen Hindringer for Benyttelse af Hovedboltsystemet.
Hertil kommer, at Styringen, foruden at være tilstrække-
lig let, tillige maa være saaledes indrettet, at Vogn-
styreren vel kan give Forhjulene den Retning, han øn-
sker, men omvendt maa Vejens Ujævnheder ikke have
nogen nævneværdig Indflydelse paa denne Retning. Op-
gaven er løst ved Hjælp af Styreakslen med drejelige
Hjultappe, opfundet af Tyskeren Lankensperger
og udnyttet første Gang i Frankrig af Englænderen
A k e r m a n n (1818), det er saaledes ikke nogen mo-
derne Opfindelse.
Princippet i Akermanns Styring fremgaar af den ske-
matiske Fig. 123. Selve Forakslen er anbragt ubevægelig