Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

fast, parallel med Baghjulsakslen. I hver Ende af For- akslen sidder en Hjultap, i et drejeligt vandret Plan om en lodret Bolt. Forbinder man Centrene i disse Bolte O og O1 med Skæringspunktet A mellem Bagakslen og Køretøjets Længdeakse, og tager man Linierne OA og CPA som Retningslinier for et Par Vægtstangsarme OL og O1!?, som er fastforbundne med Hjultappene, og forbinder man endelig Punkterne L og Ll i bevægelige Led med Tværstangen LL1, har man et Vægtstangs- system, ved Hjælp af hvilket man kan overføre Styrets Bevægelse til Forhjulene. Ved denne simple geometriske Konstruktion opfylder man den Grundsætning, som maa tilfredsstilles saavel ved et Hestekøretøj som ved et Fig. 124. Foraksel til et Automobil. („Perry"). A — faststaaende Foraksel; B og C = drejelige Hjultappe; D og E = Skrå a-arme; F == Forbindelsesstang; G — Styrearm; II = Styrestang. Automobil, nemlig at alle fire Vognhju] under Kørsel i Sving skal følge Cirkler omkring det samme Centrum C. Ved Hestevognen tilfredsstilles denne Fordring af sig selv, fordi Forstillingen og dermed hele Forakslen drejer sig om sit Midtpunkt, saaledes at den under Drejningen skraatstillede Foraksels Midtlinie skærer Bagakslens Midt- linie i Drejningscentret. Ved Automobilet derimod, hvor selve Forakslen er ubevægelig og kun dens to Endetap- per er drejelige, maa disse under Drejningen indstilles saaledes, at Forlængelserne af deres Midtlinier skærer Forlængelsen af Bagakslens Midtlinie i samme Punkt, Drejningscentret. Da Forhjulene selvfølgelig sidder vinkel- ret paa deres Tappe, indser man, at Hjulene under Drej- ningen ikke er parallele, idet det Forhjul, som er nær- mest fra Drejningscentret er drejet mest. Et Eksempel paa en Foraksel er vist i Fig. 124. A er selve Akslen, som gærne er støbt, presset eller smedet af Staal i I-Form. Begge dens Ender er pressede som Automobilet og dets Behandling. 12