Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
ligger foran Forakslen; nogen Indflydelse paa Styrin-
gens Art kan næppe spores af denne Forandring.
Vi sagde ovenfor, at Hjultappene drejes ved Bevægel-
serne af Styrestang og Styrearm; disse Bevægelser fore-
gaar i det vandrette Plan, medens den Aksel, hvorfra
de skal hentes, Styreakslen, som bærer Styrerattet, drejer
sig i et lodret eller dog skraat stillet Plan. Der maa da
findes en Udveksling mellem Styreaksel og Styrestang
Fig. 126. Styremekanisme med Skrue og Møttrik. („Peugeot")-
A = Møttrik; B — Styrestang; D = Styresøjle; F — Slutmøttrik; M = Styrearm ;
og = Stødfjedre; V — Skrue; fe og c = Sikringsskruer.
og den udføres, som tidligere nævnt, ved en Skrue uden
Ende paa Styreakslen og en Tandsektor eller en Møttrik
i Forbindelse med Styrestangen. Fig. 125 viser et Eksem-
pel paa den førstnævnte Udveksling. H er Styrerattet,
som drejes med Haanden; det er fast anbragt paa Styre-
akslen A, som gaar ned igennem den skraatstillede, rør-
formede Styresøjle R; forneden er Styreakslen forsynet
med Skruegænger S, som indgriber et Stykke af et Skrue-
hjul T, der ved Styreakslens Drejning vil dreje sig om
sin egen, vandrette Aksel. Denne Bevægelse overføres
gennem Armen B til Kuglehovedet K, som er anbragt
imellem to Spiralfjedre F og Ft i en Kapsel paa Enden
12*