Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
.™ 1 188 banens Ujævnheder gennem Hjulbandagerne, Luftringe eller, ved Lastvogne, massive Gummiringe. Som vi skal se i et følgende Kapitel, er disse »elastiske« Hjulbandagers fjedrende Virkning dog forholdsvis ret begrænset. Den anden Del bestaar af Stelrammen med den deri op- hængte Motor og Kraftoverførelse samt den derpaa hvilende Overbygning eller Karosseri. Denne Del er af- fjedret mod Hjulakslerne gennem mere eller mindre ud- viklede Vognfjedre. Men disse Vognfjedre maa være af en ganske anden Konstruktion end de fra Hestekøre- tøjerne kendte, fordi det her drejer sig om langt større Vægte, der skal affjedres, og gør man Fjedrene korte og tykke, er de maaske holdbare, men altfor stive, medens lange og tynde Fjedre sagtens kan blive elastiske nok; men til Gengæld er meget udsatte for Brud. Under disse Forhold har man imidlertid, indtil det lykkes at kon- struere fuldt ud tilfredsstillende Fjedersystemer, taget sin Tilflugt til Hjælpemidler, som under Navn af S tød- el æ m p er e anbringes i Forbindelse med de egentlige Vognfjedre og som bidrager til at forøge efter Omstæn- dighederne enten Stivheden eller Elasticiteten. Idet man gik ud fra Fjederkonstruktionen ved Heste- vognen blev Grundformerne de almindelige hel-, halv- og trekvartelliptiske Fjedre. De bestaar af et større eller mindre Antal Fjederblade, som samles paa Midten ved Hjælp af et Par Bøjler med skrueskaarne Ender og Spæn- desty kker, der befæstes ovenpaa Akslen ved Hjælp af »Fjederlasker«, de s. k. »Dragebaand«. Det inderste, længste og sværeste Blad, »Hovedbladet«, er i begge Ender kiøllet op, saa at de danner Øjer, der griber om Fjederboltene, hvoraf den ene gerne er fast forbunden med Stelrammen, medens den anden er anbragt i et drejeligt Led. Som Regel holdes Fjederbladene desuden sammen ved et Par løse Dragebaand, som er anbragt hvert lieniniod sin Ende af Fjedren. Fig. 134 gengiver som Eksempel den normale Type af 3/4-elliptiske Bag- fjedre, saaledes som de stadig anvendes paa det over- vejende Flertal af moderne Automobiler. Man blev dog snart klar over de forskellige Fejl og Mangler, som klæber ved de almindelige elliptiske Fjedre. Saaledes bevirkede den fuldstændige indbyrdes Uafhæn- gighed mellem de to Bagfjedre, at Stelrammen blev udsat for stærke vridende Paavirkninger, naar f. Eks.