Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

189 det ene Baghjul kørte over en større Forhindring, me- dens det andet Baghjul befandt sig paa en jævn Stræk- ning af Vejen. For at fordele saadanne ensidige Paavirk- ninger over begge Bagfjedre prøvede man paa at for- binde dem med en Tværfjeder, som var befæstet til Mid- ten af den bageste Tværstiver i Stelrammen og ophængt i kardanformede Led i Bagfj edrenes bageste Ender. Man har dog nu saa godt som helt opgivet dette Affjedrings- system, fordi det gav Karosseriet en altfor blød, rullende Bevægelse i Tværretningen. I den nyeste Tid har en engelsk Automobilfabrik (»Wolseley«) forsøgt en anden Fig. 134. 3/4-elliptisk Bagfjeder. („Swift"). Forbindelse imellem Bagfjedrene, idet Fjederlaskerne, hvortil de midterste Dragebaand er befæstede, er fast anbragte paa Enderne af en rørformet Aksel, som kan dreje sig i Bøsninger i Stelrammens Sidevanger. Naar den ene Bagfjeder gør en større Bevægelse, fordi Baghjulet støder mod en Forhindring, drejer dens Fjederlaske sig, og gennem Rørakslen forplantes den drejende Bevægelse da til den anden Fjederlaske, som saaledes tvinger den anden Bagfjeder til at deltage i Bevægelsen. Da der her ikke kan blive Tale om Siderulning, synes dette Fjeder- system at have store Fremtidsmuligheder. En anden Ulempe ved den almindelige hel- eller tre- kvartelliptiske Fjeder er, at det, efterhaanden som Moden fordrer, at Vognene bliver lavere og lavere, kniber med Pladsen mellem Stelrammens Vanger og Akslen; Fjedrene faar for flad en Form, og de kommer let til at slaa helt sammen, naar Hjulet kører over et Hul eller en større