Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

2 med det hele Kontinentet stod i Brand under Napoleons- krigene, blev Ideen ganske i det Stille taget op af E n g- 1 æ n d e r n e, og med deres medfødte praktiske Sans lykkedes det dem snart al give Dampvognen en saadan Form, at den blev anvendelig i det daglige Liv — først og fremmest til Omnibusdrift. Fra Begyndelsen af 1820'erne besørgede disse Dampvogne Omnibustjene- sten paa de fleste af de Hovedveje, som udgaar fra Lon- don, ligesaa regelmæssigt, som de moderne Autobusser løber der i vore Dage. Fig. 2 gengiver efter et samtidigt Stik en af de mest anvendte Typer. Denne Dampvognenes saa hurtige Opblomstring fik dog en ligesaa brat Afslutning ved Jernbanernes Fig. 1. Cugnots, Dampvogn fra 1770. Fremkomst. At Jernbanerne saa fuldstændigt kunde slaa Dampautomobilerne af Marken skyldes den simple tek- niske Kendsgerning, at medens Trækkraften paa almin- delig Landevej udgør omtrent 20 kg pr. 1000 kg Vogn- vægt, saa skal der paa Skinnevej kun 4 kg Trækkraft til for hvert 1000 kg Vognvægt. Den økonomiske Fordel ved Besparelsen i Brændselsstof blev herved saa stor, at man gerne tog de med Jernbanerne forbundne Ulem- per — stor Anlægskapital og Begrænsning til enkelte og derfor snart overbelastede faste Linier — med i Tilgift. De store Kapitaler, som blev bundne i de nye engelske Jernbaneanlæg, gjorde deres Interesser gældende gen- nem politiske Intriger, og i Aaret 1836 udstedte det engelske Parlament den berygtede »Locomotive Act«, hvorefter der bl. a. 20 yards foran enhver Dampvogn skulde gaa en Mand med et rødt Flag og ikke med større Hastighed end 4 km i Timen! Denne drakoniske Lov,