Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

199 alle disse Konstruktioner er, at man søger at bringe den Elasticitet, man fjærner udenfor Fælgen, tilveje imellem Fælgen og Hjulnavet. Bortset fra, at de to Slags Elasticitet naturligvis ikke gør det ud for hinanden, ødelægger man herved tillige fuldstændig Hjulets Side- stivhed, og dette forklarer, hvorfor alle den Slags Kon- struktioner hidtil er strandede, ofte efter store Anstren- gelser og store Pengeofre. Den kan derfor ikke tilraades Opfinderne at gaa videre ad denne Vej. Fig. 143. Baghjulets Befæstelse paa Akslen. („Mercedes"). A = Akseltap ; B = Hjulnav; C = opslidset Bøsning; G = Navmøttrik; R = Ringleje; T= Trykleje. Hvad angaar Hjulenes Befæstelse paa Akslerne, maa den jo være forskellig, eftersom det er Forhjulet eller Bag- hjulet. Forhjulet drejer sig løst rundt om sin stillestaaende Akseltap, medens Baghjulet maa sidde fast paa sin Bag- akselhalvpart, som jo skal drive Baghjulet med rundt. I Kapitel XVI har vi omtalt og illustreret, hvorledes Forhjulet befæstes til Hjultappen ved en Kombination af Ring- og Trykkuglelejer. Her skal vi i Fig. 143 til- føje som Eksempel paa Baghjulets Befæstelse et Snit gennem Bagnavet paa en tysk »Mercedes«-Vogn. Imellem den kegleformede Akseltap A og Hjulnavet B er indlagt en opslidset Bøsning C, hvorpaa Hjulnavet trækkes fast. Den med Split forsynede Navmøttrik G forhindrer, at Hjulet under Kørselen gaar af Akseltappen. Selve Akslen