Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

201 Fald kaldes »S kri d dæ k«. I tørt Føre er Friktionen mellem Staalnitterne og Stenbro eller Asfalt derimod meget ringe, og det gaar derfor ikke an at sætte Skrid- dæk paa alle fire Hjul; i Almindelighed nøjes man med Skriddæk paa et af Baghjulene. I Fig. 145 ser vi nu Staal- nitterne A, som er anbragt i Slidbanen B; for at Nitterne ikke skal blive trykkede igennem Gummiet, er der under Slidbanen anbragt et Lag af Lærreder C, hvori Nitterne har fat. Herefter følger et temmeligt tykt Lag blødt Gummi D, som er vulkaniseret fast paa »Indlæget« E, Fig. 145. Tværsnit gennem et Luftringedæk med Skridnitter. A = Skridnitter; B = Slidbane; C = Lærredsunderlag; D = Gummi; E = Lær- reder; F — Vulstkærne. der bestaar af gummerede Lærredsstrimler. Det er dette Indlæg, som er det egentlig bærende Element i Luft- ringsdækket, idet Lærrederne skal optage de store Paa- virkninger, som Dækket udsættes for, baade i Længde- retningen under Kørsel lige ud og i Tværretningen ved Kørsei i Sving, samt ved de uafladelige Bøjninger op og ned under de stadig skiftende Stød. De to Rande af Ind læget er viklet om Vulstkærnerne F, som bestaar af sær- lig haardt Gummi. Luftslangen, som fremstilles af det bedste Para- Gummi, er et endeløst Rør ligesom Cykleslangen, kun med betydelig sværere Godstykkelse end denne. Det ene- ste Hul i Slangen er til Anbringelse af Ventilen, hvorigennem Luften pumpes ind. Da det her drejer sig om langt større Lufttryk end ved Cykleringen (op til 5 Atm.), maa Ventilen ogsaa være solidere og mere om- ■nSHS