Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

214 af Udlignings»aaget« P, og dette fordeler da Kraften lige- ligt: gennem Forbindelsesarmen Aj og Trækstangen B til Vægtstangen L for Bremsekilen i den. højre Baghjuls- bremse og gennem Forbindelsesarmen A2, som tager det drejelige Forbindelsesrør C med sig rundt til en modsva- rende Trækstang og Vægtstang for Bremsekilen i den venstre Baghjulsbremse. Endelig har man flere Gange gjort Forsøg paa at kon- struere Forhjulsbremser. Vanskeligheden ligger Fig. 160. Dobbelt Baghjulsbremse hos „Overland". A — JHaandbremsen trukket til. Naar Kilen C drejes, spændes Bremseskoene ud imod Bremsetromlen; B = Haandbremseskoene, naar Bremsen er løsnet; C— Haandbremsekilen; D = Bremsetromlen ; E = Asbestosbeklædning paa den indvendige og den udvendige Bremses Flader; F = Fodbremsen i løsnet Stil- ling; G= Fodbremsestangen med Forbindelsesled; H— Fjedre, som hindrer Bremsen i at rasle; K — Fodbremsen, naar Pedalen er trykket ned. Ved Be- vægelse af Bremsestangen og Forbindelsesleddet er Bremsebaandet trukket fast til om den ydre Flade af Bremsetromlen. her som i alt, hvad der vedrører Forhjulene, i, at disse skal være frit drejelige for Styringens Skyld. Tilmed synes det, som om Forhjulsbremsningen, naar den virker pludse- lig, ikke er uden Fare. Hyppigst anvendes Forhjuls- bremsen kombineret med Baghjulsbremsen, saa at der er Bremser paa alle fire Hjul; men dog helst som »Dia- gonalbremsning«, d. v. s. højre Forhjuls- og venstre Bag- hjulsbremse betjenes paa en Gang og omvendt. Foruden disse mekaniske og til Formaalet særlig kon- struerede Bremser har Automobilet en automatisk Bremse i selve Motoren. Naar man nemlig under Kørsel ned ad Bakke, medens Koblingen er til, og Gearet er inde, lukker for Gassen, suger Motoren kun frisk Luft