Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
ind, som ikke kan antændes af den elektriske Gnist. Da
Motoren imidlertid drives rundt af Vognen, maa den
stadig overvinde Kompressionen i Cylindrene, og det her-
til medgaaede Arbejde virker da som en kraftig Brems-
ning paa Vognen. Denne Motorbremse benyttes
meget i stærkt bakket eller bjergrigt Terræn, idet man
skifter mellem den og Baghjulsbremsen, og saaledes giver
den sidste Tid og Lejlighed til at køles. Selvfølgelig virker
Fig. 161. Udligning af Brcmsekraften paa de to Baghjul.
(„Peugeot'').
og A2 = Forbindelsesarme; B = højre Trækstang; C = Forbindelsesrør; F =
Bremsetromlen; L = Vægtstangsarmen til Bremsekilen; P= Udlignings-,Aag“ ;
Ii= Keguleringsmøttrik; t — Bremsetrækstang ; T = Kapsel om Bagakslen.
Motorbremsen kraftigst, naar man kører paa det lave
Gear; men man bør dog helst have det højeste Gear inde,
da Motoren ellers let, hvis Vognen faar Fart paa, kommer
op paa et væsentlig større Omdrejningsantal, end den
er beregnet for, saa at der springer en eller anden Del
paa Grund af Centrifugalkraften.
Sluttelig skal vi nævne, at mange Automobiler, særlig
Lastvogne, er forsynet med en s. k. »B a k k e s t ø 11 e«,
d. v. s. en Stang, i Almindelighed et Staalrør, som i den
ene Ende er ophængt drejelig i Stelrammen, medens den
anden Ende, naar en Snor løsnes, kan føres ned, saa at den
støtter imod Vejbanen og saaledes hindrer Vognen i at