Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
215 ind, som ikke kan antændes af den elektriske Gnist. Da Motoren imidlertid drives rundt af Vognen, maa den stadig overvinde Kompressionen i Cylindrene, og det her- til medgaaede Arbejde virker da som en kraftig Brems- ning paa Vognen. Denne Motorbremse benyttes meget i stærkt bakket eller bjergrigt Terræn, idet man skifter mellem den og Baghjulsbremsen, og saaledes giver den sidste Tid og Lejlighed til at køles. Selvfølgelig virker Fig. 161. Udligning af Brcmsekraften paa de to Baghjul. („Peugeot''). og A2 = Forbindelsesarme; B = højre Trækstang; C = Forbindelsesrør; F = Bremsetromlen; L = Vægtstangsarmen til Bremsekilen; P= Udlignings-,Aag“ ; Ii= Keguleringsmøttrik; t — Bremsetrækstang ; T = Kapsel om Bagakslen. Motorbremsen kraftigst, naar man kører paa det lave Gear; men man bør dog helst have det højeste Gear inde, da Motoren ellers let, hvis Vognen faar Fart paa, kommer op paa et væsentlig større Omdrejningsantal, end den er beregnet for, saa at der springer en eller anden Del paa Grund af Centrifugalkraften. Sluttelig skal vi nævne, at mange Automobiler, særlig Lastvogne, er forsynet med en s. k. »B a k k e s t ø 11 e«, d. v. s. en Stang, i Almindelighed et Staalrør, som i den ene Ende er ophængt drejelig i Stelrammen, medens den anden Ende, naar en Snor løsnes, kan føres ned, saa at den støtter imod Vejbanen og saaledes hindrer Vognen i at