Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
I Mellemtiden arbejdede man fra anden Side paa at
forbedre Automobilernes Belysning ved at indføre det
elektriske Lys. Til at begynde med faldt disse
Forsøg ret uheldigt ud, fordi de daværende Kultraads-
lamper ikke kunde modstaa Stød og Rystelser under
Kørselen; men da saa de holdbare Metaltraads-
lamper for tre-fire Aar siden kom rigtig frem, blev
Elektriciteten pludselig den mest yndede Belysnings-
form paa Automobilerne, og fra dette Øjeblik begynder
de to vigtige Spørgsmaal: Selvstartere og Be-
lysning at gribe ind i hinandens Interesser. An-
vendelsen af det elektriske Lys krævede nemlig Tilstede-
værelsen af et Akkumulatorbatteri paa Automobilet;
dette Batteri kunde oplades og blev i Begyndelsen ogsaa
opladet fra stationære Anlæg; men Fremgangsmaaden
var kostbar og besværlig og paa sine Steder umulig at
gennemføre, nemlig hvor Automobilisten ikke havde let
Adgang til en elektrisk Kraftstation. Tanken laa da
nær, at lade selve Vognmotoren gennem en Dynamo
frembringe den elektriske Strøm, som saa blev sendt
til Akkumulatorbatteriet, hvorfra Lygterne forsynedes
med Strøm. Men havde man først Dynamo og Akku-
mulator i Vognen, saa var Skridtet ikke langt til at be-
nytte en Del af Strømmen til ved Hjælp af en Elektro-
motor og en passende Udveksling at dreje Vognmotoren
i Gang. Dette Skridt blev da gjort saa fuldt ud og med
et saa vellykket Resultat, at den elektriske Selvstarter
og den elektriske Belysning som to sammenhængende
Organer maa betragtes som en Del af det normale Ud-
styr ved det moderne Automobil.
Vi vil da i dette Kapitel beskrive de forskellige Sy-
stemer af Selvstartere, dels som man har anvendt og
dels som man nu anvender; naar vi herunder omtaler
de elektriske Selvstartere, kommer vi naturligt til ogsaa
at beskæftige os med den elektriske Belysning og vil da
slutte Kapitlet med en Beskrivelse af de øvrige for Tiden
benyttede Belysningssystemer og med en kort Omtale
af de almindelige optiske Principper, som ligger til Grund
for al Automobilbelysning.
De første og simpleste Selvstartere var egentlig kun
en Omdannelse og Flytning af Haandsvinget til et for
Føreren mere bekvemt Sted, f. Eks. en Pedal eller en
Haandstang ved Førersædet, som ved sin Bevægelse