Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
neten dog være til god Nytte ved Igangsætningen. Gen-
nem et Kædetræk over Kædehjulene K og k og en bøje-
lig Aksel B, staar Startemagneten nemlig i Forbindelse
med Motorens Igangsætningshaands ving. Da Kæde-
hjulet paa Igangsætningshaandsvinget er betydelig større
end Kædehjulet paa Enden af den bøjelige Aksel, vil
denne sidste, naar man drejer Haandsvinget blot ganske
Fig. 168. Skematisk Fremstilling af „Bosch“-Startetændning.
A — Startemagnet; B = bøjelig Aksel; F = Fordelerapparat paa Hovedmag-
neten; II = Haanclsving paa Startemagneten; fc = lille Kædehjul; K = store
Kædehjul; L = Motorlegeme; M = Hovedmagnet; S = Skiftenøgle.
langsomt, dreje sig meget hurtigt og derved bringe Starte-
magneten til at udvikle stærk Strøm, som giver meget
kraftige Gnister. Som man ser, er Startemagneten ikke
nogen virkelig Selvstarter, men kun et Hjælpemiddel
til at gøre Motorens Igangsætning saa bekvem og lidet
anstrengende som muligt.
Den egentlige elektriske Selvstarter, der
saa godt som altid er kombineret med elektrisk
Lysanlæg, bestaar i Hovedsagen af tre Dele: en
Dynamo, som drives af Benzinmotoren og frem-
bringer den elektriske Strøm; et Akkumulator-
batteri, som opsamler den elektriske Strøm; en E 1 e k-