Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

233 nemløber hele Ankerbeviklingen. Fra den anden Børste gaar Strømmen direkte til Feltrullerne, forstærker Felt- magneterne og vender endelig tilbage til Akkumulator- batteriet. Kulbørsterne er anbragt i Kulholdere, som i Almindelighed er befæstet indvendig paa Ankerets Ende- skive, og presses ved Fjedre imod Kommutatorens Over- flade. Elektromotoren er helt igennem forsynet med Kuglelejer. Spændingen i Automobilernes elektriske Anlæg er i Almindelighed enten 6 eller 12 Volt. Saalænge man kun benyttede Elektriciteten til Belysning nøjedes man altid Fig. 176. De enkelte Dele af en elektrisk Startemotor taget fra hinanden. A = Anker; B = Kulbørster; F = Feltmagnet; R = Feltrulle; K — Kommutator. med 6 Volt. Denne Spænding giver et lettere Akkumu- latorbatteri og Belysningslegemet i 6 Volt-Lampen er mindre og kan saaledes bedre anbringes i Projektørens Brændpunkt. Til Starteformaal’ er 6-Volts Spænding der- imod temmelig lidt; en lille Elektromotor arbejder mere økonomisk ved større Strømspænding, og Ankerbevik- lingen kan holdes meget lettere. I den senere Tid bliver det derfor mere og mere almindeligt’at benytte en Dy- namo og en Akkumulator paa 12 Volt, men at forbinde de elektriske Lamper ved et »Treledersystem«, saa at Lamperne kun faar 6 Volts Spænding. Uundværlig i det elektriske Belysningsanlæg i et Auto- mobil er den automatiske Afbryder. Den kan konstrueres paa mange forskellige Maader, men i Hovedprincippet er de dog alle ens. Fig. 177 er en ske- matisk Fremstilling af en automatisk Afbryder. Hoved-