Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
lig til fuld Belysning i 10 Timer. Batteriets Størrelse er
dog selvfølgelig først og fremmest bestemt af Hensyn til
Strømforbruget under Starten; thi, naar Motoren arbej-
der, medens Lygterne er tændte, hjælper Dynamoen jo
stadig til med at erstatte den til Belysningen forbrugte
Strøm.
Vi kommer nu til Beskrivelsen af selve Belysnings-
legemerne; men, inden vi gaar nærmere ind herpaa, skal
vi omtale de andre Belysningskilder, som almindelig be-
nyttes i Automobiler. Vi tænker her dels paa Gas-
flammer med stor Lysevne, saaledes som de frem-
stilles af Acetylen, dels Glø delegem er, som
bringes til at lyse ved at ophedes i meget varme, men
lidet lysende Gasflammer. Til sidste Gruppe slutter sig
naturligt de elektriske Lamper.
Acetylenen fremstilles enten i selve Vognen i
et dertil egnet Apparat, den s. k. »Generator«, eller den
medføres, komprimeret og opløst i Acetone i Staalflasker,
som s. k. »Dissous« eller »Autogas«. Acetylen fremstilles
ved Sønderdeling af Kalciumbarbid med Vand. Kal-
ciumkarbid er en kemisk Forbindelse af Kalk og Kul-
stof, opstaaet ved Sammensmeltning i den elektriske
Ovn; ved Vandets Indvirkning hæves Forbindelsen, og
der opstaar Acetylen, som er en luftformet Kulbrinte,
og læsket Kalk. Ved den kemiske Proces, som foregaar
meget hæftigt, udvikles en stærk Varme, og de ny dan-
nede Produkter har et betydeligt større Rumfang end
de oprindelige. Disse Ejendommeligheder og flere andre,
som vi ikke skal komme nærmere ind paa, maa der na-
turligvis tages Hensyn til ved Konstruktionen af Ge-
neratoren.
Generatorerne fremstilles i alt væsentlig efter tre for-
skellige Hovedprincipper: ved Systemet »K a r b i d i
Vand« (Fig. 179), bestaar Generatoren af to Beholdere,
A og B, i Forbindelse med hinanden. I den indre Be-
holder eller »Klokke« B er ophængt en Kurv K, hvori
Karbidet lægges. Klokken er oventil lukket ved en Hane
H. Aabner man nu Hanen, kommer Vandet ind til Kar-
bidet enten gennem Mellemrummet mellem Klokkens
og Karbiclkurvens Vægge eller gennem den gennem-
hullede Bund i Kurven. Karbidet bliver sønderdelt, og
den udviklede Gas gaar gennem Hanen ind i Rørled-
ningerne. Naar Gastrykket i Klokken bliver større end