Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
236 lig til fuld Belysning i 10 Timer. Batteriets Størrelse er dog selvfølgelig først og fremmest bestemt af Hensyn til Strømforbruget under Starten; thi, naar Motoren arbej- der, medens Lygterne er tændte, hjælper Dynamoen jo stadig til med at erstatte den til Belysningen forbrugte Strøm. Vi kommer nu til Beskrivelsen af selve Belysnings- legemerne; men, inden vi gaar nærmere ind herpaa, skal vi omtale de andre Belysningskilder, som almindelig be- nyttes i Automobiler. Vi tænker her dels paa Gas- flammer med stor Lysevne, saaledes som de frem- stilles af Acetylen, dels Glø delegem er, som bringes til at lyse ved at ophedes i meget varme, men lidet lysende Gasflammer. Til sidste Gruppe slutter sig naturligt de elektriske Lamper. Acetylenen fremstilles enten i selve Vognen i et dertil egnet Apparat, den s. k. »Generator«, eller den medføres, komprimeret og opløst i Acetone i Staalflasker, som s. k. »Dissous« eller »Autogas«. Acetylen fremstilles ved Sønderdeling af Kalciumbarbid med Vand. Kal- ciumkarbid er en kemisk Forbindelse af Kalk og Kul- stof, opstaaet ved Sammensmeltning i den elektriske Ovn; ved Vandets Indvirkning hæves Forbindelsen, og der opstaar Acetylen, som er en luftformet Kulbrinte, og læsket Kalk. Ved den kemiske Proces, som foregaar meget hæftigt, udvikles en stærk Varme, og de ny dan- nede Produkter har et betydeligt større Rumfang end de oprindelige. Disse Ejendommeligheder og flere andre, som vi ikke skal komme nærmere ind paa, maa der na- turligvis tages Hensyn til ved Konstruktionen af Ge- neratoren. Generatorerne fremstilles i alt væsentlig efter tre for- skellige Hovedprincipper: ved Systemet »K a r b i d i Vand« (Fig. 179), bestaar Generatoren af to Beholdere, A og B, i Forbindelse med hinanden. I den indre Be- holder eller »Klokke« B er ophængt en Kurv K, hvori Karbidet lægges. Klokken er oventil lukket ved en Hane H. Aabner man nu Hanen, kommer Vandet ind til Kar- bidet enten gennem Mellemrummet mellem Klokkens og Karbiclkurvens Vægge eller gennem den gennem- hullede Bund i Kurven. Karbidet bliver sønderdelt, og den udviklede Gas gaar gennem Hanen ind i Rørled- ningerne. Naar Gastrykket i Klokken bliver større end