Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
250 saa stille Gashaandtaget paa Rattet noget længere frem, saa at Motoren faar Gas nok til at holde Vognen i rask Fart paa lige Vej, og man kan i saa Fald helt slippe Speederpedalen. Denne Fremgangsmaade benyttes ofte under Kørsel paa den aabne Landevej, medens man i Byens forholdsvis snævre og stærkt befærdede Gader fortrinsvis regulerer Kørehastigheden ved Hjælp af Spee- derpedalen. Da det saaledes under Omstændigheder kan være nødvendigt at holde Foden paa Speederpedalen i lang Tid ad Gangen, er der i Fodbrædtet anbragt en Knast C til Støtte for Hælen. Man indser, at Speeder- pedal og Bremsepedal med Lethed begge betjenes med højre Fod; thi, naar der skal bremses, skal der ikke gives Gas, og højre Fod er da netop disponibel til Brems- ningen. De her beskrevne tre Pedaler — Koblings-, Bremse- og Speederpedal — genfindes saa at sige ved alle Auto- mobiler af moderne Konstruktion og som Regel i den viste Orden; undertiden er dog Speederpedalen anbragt imellem Koblings- og Bremsepedalerne i Stedet for til- højre for dem. 1 adskillige Vogne er dog endnu flere Funktioner overladt til Førerens Fødder. Saaledes finder vi i det afbildede Eksempel en Fodstang D, som ved at skubbes fremad giver »fri Udblæsning«, d. v. s. ved sin Bevægelse af dækker den en Aabning i Udblæsningsrøret imellem Motoren og Lyddæmperen, saa at Udblæsnings- gassen ikke gaar ind i denne, men med et skarpt Knald undviger i den friske Luft, saaledes som vi omtalte det i Kapitel III, Slutningen. Den samme Bevægelse kan dog ogsaa udføres ved et Snoretræk og et Haandtag paa Styresøjlen eller Instrumentbrædtet. Endelig ser vi i E en Fodknap, som ved at trykkes ned, sætter den elektriske Selvstarter i Virksomhed; ogsaa denne Funk- tion bliver paa nogle Vogne udført ved med Haanden at trykke paa en Knap paa Instrumentbrædtet. Af de øvrige Mekanismer til Haandbetjening ser vi paa Fig. 194 Gearstangen og Bremsestan gen, begge betegnede ved Bogstavet F. Gearstangen kan be- væges enten langs en Tandsektor eller i en s. k. »Ku- lisse«; men denne Bevægelse saa vel som hele Frem- gangsmaaden ved Gearskiftningen skal vi omtale udfør- ligt i Bogens II Del. Haandbremsestangen virker som Regel gennem lange Trækstænger med Udligningsme-