Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
250
saa stille Gashaandtaget paa Rattet noget længere frem,
saa at Motoren faar Gas nok til at holde Vognen i rask
Fart paa lige Vej, og man kan i saa Fald helt slippe
Speederpedalen. Denne Fremgangsmaade benyttes ofte
under Kørsel paa den aabne Landevej, medens man i
Byens forholdsvis snævre og stærkt befærdede Gader
fortrinsvis regulerer Kørehastigheden ved Hjælp af Spee-
derpedalen. Da det saaledes under Omstændigheder kan
være nødvendigt at holde Foden paa Speederpedalen i
lang Tid ad Gangen, er der i Fodbrædtet anbragt en
Knast C til Støtte for Hælen. Man indser, at Speeder-
pedal og Bremsepedal med Lethed begge betjenes med
højre Fod; thi, naar der skal bremses, skal der ikke gives
Gas, og højre Fod er da netop disponibel til Brems-
ningen.
De her beskrevne tre Pedaler — Koblings-, Bremse-
og Speederpedal — genfindes saa at sige ved alle Auto-
mobiler af moderne Konstruktion og som Regel i den
viste Orden; undertiden er dog Speederpedalen anbragt
imellem Koblings- og Bremsepedalerne i Stedet for til-
højre for dem. 1 adskillige Vogne er dog endnu flere
Funktioner overladt til Førerens Fødder. Saaledes finder
vi i det afbildede Eksempel en Fodstang D, som ved at
skubbes fremad giver »fri Udblæsning«, d. v. s. ved sin
Bevægelse af dækker den en Aabning i Udblæsningsrøret
imellem Motoren og Lyddæmperen, saa at Udblæsnings-
gassen ikke gaar ind i denne, men med et skarpt Knald
undviger i den friske Luft, saaledes som vi omtalte det
i Kapitel III, Slutningen. Den samme Bevægelse kan
dog ogsaa udføres ved et Snoretræk og et Haandtag
paa Styresøjlen eller Instrumentbrædtet. Endelig ser vi
i E en Fodknap, som ved at trykkes ned, sætter den
elektriske Selvstarter i Virksomhed; ogsaa denne Funk-
tion bliver paa nogle Vogne udført ved med Haanden
at trykke paa en Knap paa Instrumentbrædtet.
Af de øvrige Mekanismer til Haandbetjening ser vi
paa Fig. 194 Gearstangen og Bremsestan gen,
begge betegnede ved Bogstavet F. Gearstangen kan be-
væges enten langs en Tandsektor eller i en s. k. »Ku-
lisse«; men denne Bevægelse saa vel som hele Frem-
gangsmaaden ved Gearskiftningen skal vi omtale udfør-
ligt i Bogens II Del. Haandbremsestangen virker som
Regel gennem lange Trækstænger med Udligningsme-