Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
10 Dampens Til- og Afledning —, og vor Dampmaskine er i Orden. Saa let gaar det ikke ved Forbrændingsmotoren: her har vi netop ikke hverken Damp eller Gas under Spænding, ja, vi har ikke engang selve Gassen, men kun Vædsken, Benzin, hvoraf den skal fremstilles. Der hører derfor til Forbrændingsmotoren en hel Række Hjælpeorganer, hvortil intet tilsvarende findes ved Damp- maskinen. Først og fremmest det Apparat, hvori Benzinen for- dampes og blandes med atmosfærisk Luft til eksplosiv Gas. Dette Apparat kaldes Karburatoren efter den latinske Benævnelse paa Kulstof: »Carbur«. Benzinen er nemlig en Blanding af forskellige kemiske Sammen- sætninger af de to Grundstoffer Kul og Brint, de s. k. »Kulbrinter«, og naar disse fordamper, kommer der alt- saa Kulstof eller »Carbur« i Luften; den »karbureres«, og man danner heraf Udtrykkene: »Karburator« og »Kar- buration«. Ofte ser man, og endnu hyppigere hører man, Benævnelsen »Forgasser«; men det er en grim og ilde- lydencle Fordrejning af det tyske »Vergaser«, og det er ligesaa uheldigt at bruge som at kalde en Kikkert for »et Fjærnrør« eller en Telefon for »en Fjærntaler« (tysk: »Fernrohr« og »Fernsprecher«). Vil man endelig have et dansk Ord for Karburator, kan man kalde den »et Gas- værk«; det er nemlig det, den er: et Apparat til Frem- stilling af Gas af flydende Brændselsstof. Men endnu er denne Gas ikke under Spænding, og den er tilmed tungere end den atmosfæriske Luft, saa at den ikke af sig selv kan søge op til Motoren. For at flytte Gassen fra Karburatoren til Motoren benytter man sig ganske vist af Stemplets Sugevirkning, naar det bevæger sig nedad i Cylinderen ligesom Stemplet i en almindelig Pumpe; men dette kræver ikke blot et Sy- stem af Rørledninger, hvorigennem Gassen kan suges, men ogsaa særlige Mekanismer til at sørge for Gassens Indgang og Udgang af Cylinderen (Ventiler, Slidser, Glidere), ligesom der jo ogsaa maa være Rørledninger, hvorigennem den brændte Gas kan ledes bort. Med andre Ord: der kræves et helt System for Gassens Til- og Afledning. Selv efter at vi har faaet Gassen ind i Cylinderen, har vi dog dermed ikke faaet Motoren i Gang. Den Energi, som indeholdes i Gassen, er nemlig bunden og frigøres