Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Dampens Til- og Afledning —, og vor Dampmaskine er
i Orden. Saa let gaar det ikke ved Forbrændingsmotoren:
her har vi netop ikke hverken Damp eller Gas under
Spænding, ja, vi har ikke engang selve Gassen, men
kun Vædsken, Benzin, hvoraf den skal fremstilles. Der
hører derfor til Forbrændingsmotoren en hel Række
Hjælpeorganer, hvortil intet tilsvarende findes ved Damp-
maskinen.
Først og fremmest det Apparat, hvori Benzinen for-
dampes og blandes med atmosfærisk Luft til eksplosiv
Gas. Dette Apparat kaldes Karburatoren efter
den latinske Benævnelse paa Kulstof: »Carbur«. Benzinen
er nemlig en Blanding af forskellige kemiske Sammen-
sætninger af de to Grundstoffer Kul og Brint, de s. k.
»Kulbrinter«, og naar disse fordamper, kommer der alt-
saa Kulstof eller »Carbur« i Luften; den »karbureres«, og
man danner heraf Udtrykkene: »Karburator« og »Kar-
buration«. Ofte ser man, og endnu hyppigere hører man,
Benævnelsen »Forgasser«; men det er en grim og ilde-
lydencle Fordrejning af det tyske »Vergaser«, og det er
ligesaa uheldigt at bruge som at kalde en Kikkert for
»et Fjærnrør« eller en Telefon for »en Fjærntaler« (tysk:
»Fernrohr« og »Fernsprecher«). Vil man endelig have et
dansk Ord for Karburator, kan man kalde den »et Gas-
værk«; det er nemlig det, den er: et Apparat til Frem-
stilling af Gas af flydende Brændselsstof.
Men endnu er denne Gas ikke under Spænding, og
den er tilmed tungere end den atmosfæriske Luft, saa
at den ikke af sig selv kan søge op til Motoren. For at
flytte Gassen fra Karburatoren til Motoren benytter
man sig ganske vist af Stemplets Sugevirkning, naar
det bevæger sig nedad i Cylinderen ligesom Stemplet i
en almindelig Pumpe; men dette kræver ikke blot et Sy-
stem af Rørledninger, hvorigennem Gassen kan suges,
men ogsaa særlige Mekanismer til at sørge for Gassens
Indgang og Udgang af Cylinderen (Ventiler, Slidser,
Glidere), ligesom der jo ogsaa maa være Rørledninger,
hvorigennem den brændte Gas kan ledes bort. Med andre
Ord: der kræves et helt System for Gassens
Til- og Afledning.
Selv efter at vi har faaet Gassen ind i Cylinderen, har
vi dog dermed ikke faaet Motoren i Gang. Den Energi,
som indeholdes i Gassen, er nemlig bunden og frigøres