Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Automobilmotorerne arbejder efter visse Systemer eller
Principper, som man kalder »A r b e j d s p r i n c i p p e r«.
Man skelner her mellem Motorer, som arbej der i F i r e-
takt, og Motorer, som arbejder i Totakt. Udtrykket
»Takt« skriver sig fra Stemplets op- og nedadgaaende
Bevægelser i Cylinderen, som i nogen Grad minder om
Bevægelserne af Orkesterdirigentens Taktstok. Naar en
Motor »arbejder i Firetakt«, vil det sige, at Stemplet
skal gøre fire Bevægelser eller »Takter« (ogsaa kaldet
»Slag«) op og ned for hver Eksplosion; ved Totakts-
motoren kommer der derimod en Eksplosion for hver to
Bevægelser op og ned eller »Takter« (»Slag«) af Stemplet.
Karakteristisk for Firetaktsmotorerne er de
Mekanismer, hvorved man sørger for Gassens Ind- og
Udlukning af Cylinderen. Disse Mekanismer har ved
langt de fleste Motortyper Form af Ventiler, som
»styres« d. v. s. aabnes og lukkes af Motoren selv. Til
hver Cylinder hører to Ventiler, nemlig en Indgangs-
eller Sugeventil, hvorigennem den friske Gas suges
ind i Cylinderen, og en Udgangs- eller Udblæsnings-
ventil, hvorigennem den brændte Gas efter udrettet
Arbejde blæses ud.
I Fig. 5 er en Motorcylinder med Ventiler og Stempel
skitseret i 8 forskellige Stillinger, som parvis (foroven
og forneden) svarer til Begyndelsen og Slutningen af
hver af de fire Takter. De to Figurer længst til venstre
viser saaledes Begyndelsen og Slutningen af
1ste Takt: Sugetakten. Stemplet er i sin
øverste Dødpunktsstilling og begynder at bevæge sig
nedad (1 a). Under denne Bevægelse frembringer Stemp-
let en Luftfortynding i Rummet bagved sig og virker
altsaa som Stemplet i en Pumpe, d. v. s. sugende.
Samtidig aabner en særlig Mekanisme den Ventil, Ind-
sugningsventilen, som er anbragt i Udbygnin-
gen paa Cylinderen længst tilvenstre, og den eksplosive
Gas bliver nu gennem Sugeledningen, som er i
Forbindelse med Karburatoren, suget ind i Motor-
cylinderen. Naar Stemplet kommer ned i sin laveste
Stilling (1 b), lukkes Sugeventilen, og hele Cylinderen
staar nu fuld af eksplosiv Gasblanding. Sugetakten er
tilende.
Lod vi i dette Øjeblik en elektrisk Gnist springe over
i den indesluttede Gasmængde, vilde den ganske vist