Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

54 Benzinbeholderen kan være anbragt paa en af to forskellige Maader i Automobilet: enten højere end Karburatoren, og saa løber Benzinen til Karbura- toren af sig selv ved sit naturlige Fald, eller lavere end Karburatoren; men der maa da træffes særlige Foran- staltninger for at bringe Benzinen op til Karburatoren. I Fig. 41 er vist en skematisk Tegning af et Benzinanlæg med naturligt Fald. Benzinbeholderen er oftest anbragt under Førersædet -— i enkelte Tilfælde dog paa Instru- mentbrædtet —, og en simpel Rørledning af Kobber forbinder Beholderen med den lavere liggende Karbu- rator. Fig. 41. Benzinanlæg med naturligt Fald ved „Overland"- B = Benzinbeholder; T — Tilleduingsrør; V = Vandudskiller og Aftapningsprop. a, a = Indstillingsskruer paa Karburatoren; b — Gasspjæld; c = Luftventil; d = Tipper; e = Aftapningshane. 1 Fig. 42 ser vi et betydeligt mere indviklet Anlæg under Tryk. Benzinbeholderen 2 er her anbragt bagest under Stelrammen, saa at den ligger lavere end Karbu- ratoren; dens Paafyldningsaabning A kan lukkes luft- tæt. Paa Motoren og dreven af denne er. anbragt en Trykluftpumpe 1, som presser Luft ind i Benzinbeholde- ren. Som Følge af Overtrykket gaar Benzinen op gennem Stigerøret 3, passerer Benzinrøret, hvori er indskudt Filtret og Vandudskilleren 4, og træder gennem Røret 5 op i Igangsætningsbeholderen 6 paa Instrumentbrædtet. Fra denne løber Benzinen gennem en Rørledning til Karburatoren 7. Fra Luftrøret udgaar et Grenrør, som fører op til Manometret 9 paa Instrumentbrædtet, der angiver Trykket. Naar Paafyldningsproppen A har været aabnet for at fylde Benzin paa, er Trykket jo gaaet af