Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
bl zinspejlet i Beholderen kommer til at ligge lavere end Karburatoren. I saa Fald kan man kun komme op ad Bakken ved at vende Vognen om og køre op paa Bag- lænsgearet. I Systemet ved Tryk er denne Ulempe ganske fjærnet, og Benzinbeholderen, som ligger helt tilbage under Ram- men mellem Baghjulene, kan paa ingen Maade genere Fører eller Passagerer i Vognen. Til Gengæld er Systemet ret indviklet, og de mange og lange Ledninger med For- bindelser, Stutser o. s. v., som skal være tætte, kan let Fig. 44. Benzinbeholder („Overland0). A — Dæksel; B = Haandtag til Lukkeventil; C = Benzinrør; D = Benzin-Si; E = Aftapningshane. forvolde alvorlige Driftsforstyrrelser: ved en Utæthed paa Ledning eller Beholder standser Motoren fuldstændig, og en saadan Utæthed lader sig kun vanskeligt stoppe midlertidigt, saaledes som det dog kan gøres ved An- læget med naturligt Fald. I Korthed kan man sige, at det sidste System egner sig bedst ved mindre Vogne, hvor der ikke er saa stor Afstand mellem Førersæde og Karburator, medens Tryksystemet foretrækkes ved større Vogne med stor Hjulafstand. Benzinbeholderen er som Regel udført af Messing, og den skal tilfredsstille de særlige Fordringer med Hensyn til Eksplosionssikkerhed, som stilles af det lokale Brand- væsen. Hvis Anlæget er med naturligt Fald, maa der i Paafyldningsproppen være et fint Hul, hvorigennem Luf-