Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bl
zinspejlet i Beholderen kommer til at ligge lavere end
Karburatoren. I saa Fald kan man kun komme op ad
Bakken ved at vende Vognen om og køre op paa Bag-
lænsgearet.
I Systemet ved Tryk er denne Ulempe ganske fjærnet,
og Benzinbeholderen, som ligger helt tilbage under Ram-
men mellem Baghjulene, kan paa ingen Maade genere
Fører eller Passagerer i Vognen. Til Gengæld er Systemet
ret indviklet, og de mange og lange Ledninger med For-
bindelser, Stutser o. s. v., som skal være tætte, kan let
Fig. 44. Benzinbeholder („Overland0).
A — Dæksel; B = Haandtag til Lukkeventil; C = Benzinrør; D = Benzin-Si;
E = Aftapningshane.
forvolde alvorlige Driftsforstyrrelser: ved en Utæthed
paa Ledning eller Beholder standser Motoren fuldstændig,
og en saadan Utæthed lader sig kun vanskeligt stoppe
midlertidigt, saaledes som det dog kan gøres ved An-
læget med naturligt Fald. I Korthed kan man sige, at
det sidste System egner sig bedst ved mindre Vogne,
hvor der ikke er saa stor Afstand mellem Førersæde og
Karburator, medens Tryksystemet foretrækkes ved større
Vogne med stor Hjulafstand.
Benzinbeholderen er som Regel udført af Messing, og
den skal tilfredsstille de særlige Fordringer med Hensyn
til Eksplosionssikkerhed, som stilles af det lokale Brand-
væsen. Hvis Anlæget er med naturligt Fald, maa der i
Paafyldningsproppen være et fint Hul, hvorigennem Luf-