Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

58 ten kan komme ind i Beholderen, efterhaanden som Benzinen løber ud. Bliver dette Hul forstoppet af Støv eller Snavs, gaar Motoren i Staa, fordi Benzintilførslen standser. I Fig. 44 er vist et delvis Snit igennem en Ben- zinbeholder med en særlig Lukkeventil, som kan lukkes for at hindre Spild af Benzin, medens Vognen staar hen i Garagen, hvis der er en Utæthed i Ledning eller Kar- burator. Under Beholderen er et Benzinfilter med Vand- udskiller, som af og til renses, naar man skruer Bund- proppen ud. Fig. 45. En Overfladekarburator. B = Benzinbeholder; F = Luftaabning; G = Gliderspjæld for Luften ; L = Luft- rør; S — Gasspjæld; T — Sugeledning til Motoren; U-C = Grenrør fra Udblæs- ningsledningen. Hvad nu selve Konstruktionen af Karbu- ratoren angaar, da har den gennem Automobilismens forholdsvis saa korte Levetid gennemgaaet en meget be- tydningsfuld Udvikling. I Begyndelsen benyttede man det simple Fordampningssystem i Overfladekar- buratoren, som er skitseret i Fig. 45. I Benzin- beholderen B, som kun blev trekvart fyldt med Benzin, stikker Luftroret L saa langt ned, at dets underste, ud- videde Ende munder ud et Stykke under Benzinens Over- flade. Fra Benzinbeholderen fører Røret T til Motorens Sugeventil. Naar nu Stemplet i Motoren begynder at suge, opstaar der et Undertryk i den øverste Del af Ben- zinbeholderen, og som Følge deraf suges atmosfærisk Luft gennem Røret L og maa boble op gennem det Lag