Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
59 Benzin, som ligger mellem Rørets nederste Munding og Overfladen. Herved mættes Luften med Benzindampe, og den fremstillede Gas gaar ind i Røret T. Imidlertid vil denne Gasblanding være for rig paa Benzin og maa fortyndes ved yderligere Tilsætning af Friskluft, som kommer ind gennem Røret F, hvis Aabning Føreren kan afdække mere eller mindre ved det bevægelige Glider- spjæld G. Desuden er der i Røret T længere hen mod Motoren anbragt et drejeligt Spjæld S, som er helt aabent i den viste Stilling og helt lukket i den punkterede Stil- ling og som iøvrigt ligeledes kan indstilles af Føreren, saa at Motoren faar mere eller mindre Gas, eftersom den skal udrette et større eller mindre Arbejde. Endelig er der gennem den nederste Del af Beholderen ført en Ledning U, som tager en Del af Udblæsningsgassen for at opvarme Benzinen og derved gøre den lettere for- dampelig, navnlig i koldt Vejr. Som man ser, er Overfladekarburatoren meget simpel, baade i Konstruktion og Virkemaade, og den kan ikke komme i Uorden, da der ingen bevægelige Dele er i den. Men, paa den anden Side er Gasfremstillingen meget ufuldstændig, Karburatoren er meget ømtaalelig baade for Rystelserne under Kørselen og for Vejrligets Ind- flydelse, og fremfor alt: af Benzinen, som jo er en Blan- ding af flere Vædsker med forskellige Vægtfylder, vil de letteste fordampe først, og der bliver cfterhaanden tun- gere Benzin tilbage, som ikke fordamper saa godt. Paa Grund af disse Ulemper har man nu fuldstændig op- givet Overfladekarburatorerne. Som en Forbedring af Overfladekarburatoren frem- kom den s. k. Vægekarburator. Her dyppede et Antal Væger ned i Benzinbeholderen, hvorfra de sugede Benzinen op, og naar nu Sugeluften paa sin Vej til Mo- toren strøg henover Vægernes frie Ender, mættede den sig med Benzindampe, hvorefter Gasblandingens Sammen- sætning yderligere reguleredes ved Tilførsel af Friskluft paa lignende Maade som ovenfor beskrevet. Heller ikke denne Karburatorkonstruktion vandt større Udbredelse, og den er forsvunden ligesom den egentlige Overflade- karburator, undtagen ved et enkelt Mærke (»Lanchester«- Vognen), hvor den endnu bruges. De gentagne uheldige Resultater med Karburatorerne efter det simple Fordampningssystem gav Konstruktører-