Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

60 nes Tanker en anden Retning, og de prøvede en Tid lang at konstruere mekaniske Karburatorer, hvor f. Eks. som hos Gobron-Brillié, et roterende Skovl- hjul i hver Skovl tager en bestemt Mængde Benzin op, som bringes til umiddelbar Fordampning og Forbrug i den forestaaende Eksplosionstakt. Den Slags mekaniske Karburatorer var i Følge Sagens Natur meget kompli- cerede, og selv om flere af dem blev bragt til en for- holdsvis høj Grad af Fuldkommenhed, fik de dog aldrig større praktisk Betydning. Imidlertid var det nemlig lykkedes at konstruere en hel ny Type af Karburatorer, som man paa dansk pas- sende kunde kalde »Sprøjtekarburatorer«. En skematisk Snittegning, som i store Træk forklarer Prin- cippet i denne Konstruktion, er gengivet i Fig. 46. Denne Karburator skal egentlig løse en dobbelt Opgave, idet den baade skal sikre den regelmæssige og stadige Til- førsel af Brændselsstof og tillige sørge for, at Benzinen bliver fordampet og blandet med den til Motorens øje- blikkelige Om drejningsantal svarende Mængde atmosfæ- risk Luft. Den første Del af Opgaven: at sørge for den regel- mæssige Benzintilførsel, bliver løst ved Hjælp af en Mekanisme, som er indelukket i det s. k. »Svømmerrum«, der er betegnet med A tilvenstre i Skitsen. Benzinen løber fra Benzinbeholderen gennem Røret f til Svømmer- rummet; ved g er anbragt et Filter med Vandudskiller, som af og til tages ud og renses. Røret fs Munding ind i Svømmerrummet er kegleformet, og mod Keglefladen passer den koniske Spids paa en Naal eller Naalventi] a, som er anbragt lodret i Midten af Svømmerrummet og gaar op igennem dets Dæksel. Paa den øverste Tredje- del af Naalen er fastloddet et Par smaa Ringe r r, og ind imellem dem griber den ene frie Ende e af de to smaa dobbelte Vægtstænger cd e, hvis Drejningspunk- ter c er i fast Forbindelse med Svømmerrummets Dæksel. Den anden frie Ende af Vægtstængerne er formet som Kontravægte d, som hviler imod Overdelen af »Svømme- ren« b. Denne »Svømmer« er som oftest en Daase af Mes- sing, tæt tilloddet, men dog ikke lufttom. Den er gjort saa stor, at den fortrænger mere Benzin, end den selv vejer, d. v. s. hvis man lægger den f. Eks. i en Tekop med Benzin, synker den saa langt ned i Vædsken, at