Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
62 Sættes Motoren nu i Gang, henter den sin Næring fra Benzinmængden i Svømmerrummet: allerede til den første Eksplosion tager den en lille Smule, -maaske kun en en- kelt lille Draabe Benzin af denne Mængde. Selv denne ubetydelige Formindskelse i Vædskemængde forstyrrer Ligevægten i Svømmerrummet: der er ikke Benzin nok til at bære Svømmeren oppe, den synker ned og foran- lediger ved denne nedadgaaende Bevægelse, at Naal- ventilen løfter sig og frigør Tilstrømningsaabningen for Benzinen. Men saa snart der er gaaet ligesaa meget Ben- zin ind, som der gik ud, letter Svømmeren paany, og Naalventilen synker ned og lukker for yderligere Til- førsel. Med andre Ord: Svømmermekanismen i Svømmer- rummet vedligeholder et konstant Niveau, en konstant Højde af Benzinstanden, og Motorens Gang bliver paa denne Maade uafhængig af, om der er lidt eller megen Benzin paa Benzinbeholderen; thi der vil altid — saalænge der endnu er Benzin tilbage i Beholderen, og Benzinhanen er aaben — i Svømmerrummet være nøjagtig den samme lille Mængde Benzin, hvoraf Motoren tager sit Forbrug, og denne konstante Benzinmængde er saa ringe, at de Skvulpninger og Rystelser, som under Kørselen kan opstaa i den, bliver uden praktisk Be- tydning for Motorens regelmæssige Gang. For at sætte Karburatoren i Stand til at løse den anden Del af sin Opgave, nemlig at fordampe Benzinen og blande den med den rigtige Mængde Luft, staar Svømmerrummet gennem Kanalen h i Forbindelse med Sprøjterøret S. De to Beholdere, Svømmerrummet A og Sprøjterøret S er saaledes, hvad man i Fysikken kalder »to samkvem- havende Rør«, og om dem ved vi, at naar en Vædske staar til en bestemt Højde i det ene Rør, saa staar den til ganske nøjagtig den samme Højde i det andet Rør. Sprøjterørets Længde er afpasset saaledes, at det er en lille halv Millimeter højere end Benzinstanden i Svømmer- rummet, som jo en Gang for alle er bestemt ved Svømme- rens Vægt og Størrelse, med andre Ord: naar der er Lige- vægt i Systemet, vil Benzinen staa op i Sprøjterøret indtil en lille Smule fra dets Munding. Benzinen vil da ikke løbe over af sig selv, men ved den mindste ydre Foranledning vil den sprøjte op af Sprøjterørets Mun- ding. Den fornødne ydre Foranledning kommer fra Mo-