Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

130 trolere Betjeningen ved Registreringsapparater til Angivelse af, f. Eks. hvor mange Gange et Signalhaandtag er stillet paa »Kør«, hvor mange Gange Induktoren for Klokke- værkerne er benyttet o. s. v. Skønt man mener, at en Kontrol mange Gange kunde være ønskelig, vil man dog ikke anbefale Anvendelsen af saadanne Apparater, der maatte være temmelig sammensatte og da næppe vilde være paalidelige. Det skal derhos be- mærkes, at dersom Betjeningspersonalet i Signalhusene ligesom i Tyskland var teknisk uddannet og ogsaa havde til Opgave at holde Centralapparaterne i Orden, vilde Tilbøje- ligheden til at forklare Betjeningsfejl som Forstyrrelser i Apparatet væsentlig forsvinde. Man mener dog ikke, at der er Anledning til at indføre en saadan Ordning. Som det af Oversigten vil ses, er Betjemugsfejl forholdsvis hyppigere om Som- meren end om Vinteren (25 pCt. mod 17 pCt.)> antagelig en Følge af den mere forcerede Toggang. En væsentlig Kilde til Fejl om Sommeren er Forstyrrelser hidrørende fra Lynnedslag og om Vinteren fra Is og Sne eller Traadbrud, foranlediget ved de stærke Vinterstorme. Af Betjeningsfejlene vil man særlig lægge Mærke til Gruppen »Fejle Haandtag etc.« og Gruppen »Glemt eller mangelfuld Blokering etc.«. Oversigten er udarbejdet for Strækningerne paa Sjælland—Falster og Fyn, og der viser sig at være noteret gennemsnitlig ca. 4 Fejl pr. Dag, hvilket næppe kan siges at være meget i Betragtning af det Utal af Manipulationer, der daglig maa foretages for Afvikling af Toggang og Rangering, Telegraf- og Telefontjeneste paa nævnte Strækninger. De sidste Afsnit af Fortegnelsen giver et Maal for, hvor virksomt Tilsynet er, og hvor kraftigt Apparaternes Enkeltheder er udformede. Opgørelsen giver ikke An- ledning til særlige Bemærkninger, omend visse af Fejlene vel er af den Natur, at deres Antal muligt kunde nedbringes ved en Forøgelse af Tilsynet, hvilket atter vil sige ved Anvendelse af et talrigere Personale. 3. Telegraf- og Telefonanlæg. a. De tilstedeværende Anlægs Udformning. Paa de Strækninger, der ikke er forsynede med Linieblok, benyttes Telegrafen eller — paa Viborg—Herning og Sorø—Vedde Banen — Telefonen til ved forskriftsmæs- sige »Af- og Tilbagemeldinger« at dirigere Togene saaledes, at Sammenstød paa fri Bane undgaas. Ogsaa paa Linie blokstrækninger faar Telegrafen denne Opgave, naar Togene ved Blokforstyrrelser eller i usigtbart Vejr »kører i Stationsafstand«. Desuden er Telegrafen (og Telefonen) ved Togforsinkelser et uundværligt Med- delelsesmiddel under den Forlægning af Krydsninger og Overhalinger, der som Regel vil være nødvendig, dersom Forstyrrelsen ikke skal gribe for meget om sig. Ligeledes anmeldes Ekstratog olte pr. Telegraf (ellør Telefon). Endvidere bruges Telegrafen og — i den nyere Tid — Telefonen som Forbindelse mellem Stationerne og visse Vogterhuse paa Linien, saaledes at der fra den fri Bane kan tilkaldes Hjælp til nedbrudte Tog. Telefonen bruges desuden som Meddelelses- middel mellem Stationerne og de Ledvogterposter, fra hvilke der i Taage udlægges Knald- signal for Stationerne. løvrigt bruges Telegrafen (og Telefonen) i stort Omfang til anden tjenstlig Korrespondance samt til Besørgelse af Privattelegrammer for Publikum.