Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

168 Fabrikat, at yderligere Fordringer til Sikkerheden paa dette Omraade næppe kan stilles. Kommissionen finder ligeledes, at de af Statsbanerne givne Regler for Hjulsættenes Be- nyttelse saavel som den Kontrol, der foretages i Værkstederne og i Driften, yder al for- nøden Sikkerhed. Et andet Korhold, som i Henseende til Togenes sikre og rolige Løb har af- gørende Betydning, er Hjulringens Tværprofil og dettes Stilling til Skinnehovedet. Ved Statsbanerne har Hjulringens Løbeflade tidligere overalt været afdrejet med en Hældning af 1 : 16,4, medens Skinnerne paa ældre Linier er anbragt lodretstaaen.de og paa nyere Linier med en Hældning mod Sporets Midte af 1 : 20. Det er Kommissionen bekendt, at denne Hældning vil blive anvendt ved alle fremtidige Sporanlæg, og at samme Hældning ogsaa vil blive indført ved fremtidige Af- drejninger af alle Hj tilringes Løbeflader. Fig. 1, 2 og 3 paa hosstaaende Tavle viser forskellige Skinne- og Hjulringsprofiler, indtegnede i normal Stilling til hinanden paa lige Spor. Fig. 1 er de danske Statsbaners 45 kg Skinne (anbragt med. Hældning 1 : 20); den fuldt optrukne Hjulring har Hældning 1 : 16,4, den stiplede har Hældning 1 : 20. Fig. 2 er de prøjsiske Normalprofiler for 45 kg Skinner og Hjulringe. Endelig viser Fig. 3 en engelsk 47 kg Normal-Skinne type for Hovedbane med stærk Trafik, det fuldt optrukne Hjulringsprofil benyttes af Great- Eastern Railway, det stiplede af South-Eastern and Chatham Railway for alle Hjul und- tagen Lokomotiv-Driv- og -Kobbelhjul. Det synes indlysende, at den heldigste Skinnepaavirkning vil fremkomme, naar Skinnen har samme Hældning som Hjulringens Løbeflade, og navnlig vil Sliddet paa Skinnens Overflade derved blive symmetrisk om Skin nem idten, saa at Skinnen kaj), slides helt til Minimalmaal i det Spor, hvor den en Gang er anbragt, og om nødvendigt ogsaa ven- des eller overføres til den andeji Side i Sporet uden Formindskelse af Løbefladen. End- videre bliver Sliddet paa Hjulringen saa jævnt fordelt over dennes Løbeflade, som det er praktisk opnaaeligt, hvad der forøger Hjulringens Levealder og giver Materiellet et roligt Løb, Mindre gunstigt stiller Forholdene sig, naar en Hjulring med Hældning 1 : 16,4 løber paa en Skinne med Hældning 1 : 20. Hjulringen træder i saa Fald udenfor Skinne- midten, hvorved Skinnen udsættes for et ekscentrisk Tryk, og Skinnehovedet nedslides til en Flade, der ikke staar vinkelret paa Skinnens Midte. Endnu ugunstigere bliver dog Paavirkningerne, naar Skinnen staar lodret, thi i saa Fald vil Hjultrykket overføres meget ekscentrisk til Skinnen, og dennes Overflade vil blive paavirket saa skævt, at Skinnehovedet først efter et ikke ubetydeligt Slid vil afgive en passende Løbeflade. Er Skinnerne stærkt slidte og befares med Lokomotiver med det største tilladte Hjulringsslid, kan der derhos indtræde den Ulempe, at Hjulflangen gaar ned i Laskeboltenes Møtrikker. For at undgaa denne Ulempe vil det være nødvendigt at reducere det maksimale Slid paa Skinne eller Hjulring eller paa begge i Forening samt at fastsætte et Maal for den største tilladte Højde af Hjulflangen. Ved Statsbanerne gaar man imidlertid ofte den Vej at vende eller ombytte de skraat nedslidte Skinner, før de har naaet maksimalt tilladeligt Slid, saaledes at højre Skinne lægges over i venstre Side og omvendt, hvorved Hjulflange og Boltemøtrik atter fjernes fra hinanden. En lodretstaaende vendt Skinne vil til en Begyndelse afgive en meget smal Løbe- flade, en saakaldet Kørekant, nær Skinnens Inderside til Understøtning af Hjulet. Denne Kørekant afgiver kun ringe Støtte for Hjulet imod Sidebevægelser i Sporet, og ligger dette mindre regelmæssigt, kan det ene Hjuls Løbekreds paa Grund, af den koniske Overflade blive større end det andet Hjuls. Som Følge heraf vil Hjulsættet under