Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 275
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
«c
oc
hurtige Persontog lader man derfor en hel Vogn eller en Vognafdeling forrest i Toget
ubesat af rejsende, de saakaldte Beskyttelsesvogne eller Beskyttelsesrum.
De svenske Statsbaner foreskriver, at Beskyttelsesrum ikke behøves i Tog, be-
staaende af et Tenderlokomotiv og indtil højst 10 vakuumbremsede Vogn-Aksler med
en største tilladt Hastighed af 55 km i Timen. løvrigt fordres i Persontog en hel Vogn
eller den forreste Vognafdeling, og denne skal i Tog med større Hastighed end 60 km i Timen
naa mindst 8 Meter bag Vognens forreste Pufferskive. For Hastigheder under 60 km i
Timen er ikke fastsat nogen Længde af Beskyttelsesrum, men det antages at naa ca. 2,0 ni
bag Vognens forreste Puffer.
I Tyskland foreskrives, at den forreste Vognafdeling skal holdes fri for rejsende
i alle Persontog, der løber mere end 40, men ikke over 50 km i Timen, og at hele den
forreste Vogn holdes fri for rejsende i Tog, hvis Hastighed overskrider 50 km i Timen.
I Schweiz fordres ved en Hastighed af 61—75 km i Timen en særlig Beskytttelses-
vogn, som skal veje mindst 10 Tons; ved Hastigheder over 75 km i Timen skal samme
Vogn veje mindst 12 t og have mindst 6 m Akselafstand.
For de danske Statsbaners Vedkommende er ved Politireglementets § 32 fastsat,
at den forreste Vognafdeling skal holdes ubesat af rejsende i de Persontog, hvis Ha-
stighed overskrider 45, men ikke 70 km i Timen. I Tog, hvis Hastighed overskrider 70
km i Timen, skal den forreste Vogn, hvis den er toakslet, eller to Afdelinger af en Truck-
vogn holdes ubesat af rejsende. Saadanne Beskyttelsesrum eller -Vogne holdes afiaasede,
dog maa de benyttes til Befordring af Jernbane- og Postfunktionærer, der rejser i Tjeneste-
anliggender.
Endelig er det bestemt, at tomme Godsvogne som Regel ikke maa benyttes som
Beskyttelsesvogne i Hurtigtog.
De her i Landet anvendte Regler fordrer, hvor ikke særlige Post- eller Rejse-
godsvogne træder i Stedet, i Hovedsagen en Vognafdeling til Beskyttelse for Tog, hvis
største tilladte Hastighed er 70 km i Timen eller derunder, men to Vognafdelinger for
Tog, hvis Hastighed er større end 70 km i Timen.
Fordringerne til Beskyttelsesrum gaar saaledes væsentlig højere i Udlandet end
her i Landet, og Kommissionen vil ogsaa mene, at i hvert Fald nogen Ændring i vore
Bestemmelser maa anses for ønskelig.
Hvad angaar Beskyttelsesrummets Anvendelse til Befordring af tjenstgørende
Jernbane-, Told- og Postpersonale, skal bemærkes, at saadan Anvendelse ganske sikkert
er nødvendig, om man ikke vil risikere i stor Udstrækning at maatte medtage tomme
Vogne til Beskyttelse for Personvognene, og man finder ikke, at der med Grund kan rejses
Indsigelse herimod fra Jernbanepersonalets Side. Bremsekupéer og Jernbanegodsrum
skal dog betjenes, og den Fare, som kan opstaa deraf, maa betragtes som en nødvendig
Fø]ge af Personalets Virksomhed.
Noget anderledes stiller Forholdet sig, naar det er Postvogne, der anvendes som
Beskyttelsesvogne, da disse Vogne ofte rummer et talrigt Personale, og saaledes er noget-
nær ligestillede med Personvognene. En overvejende Del af Postvognene er delte i et
Postkontor og et Post- eller Jernbanegodsruin. I de Tilfælde, hvor en saadan Postvogn
nødvendigvis maa indgaa som Beskyttelsesvogn i Toget, anbringes Jernbanegodsrummet
som Regel op imod Maskinen, men lokale Forhold medfører, at dette ikke altid er muligt,
og det staar Kommissionen klart, at en Ændring heri kun er gennemførlig ved Konstruk-
tion af nye Vogne. Endvidere vil man henlede Opmærksomheden paa, at det baade
i Tyskland og Schweiz er paabudt saavidt muligt at undgaa Anvendelsen af Postvogne
som Beskyttelsesvogne, samt at man i Tyskland har indrettet de nyere Postvogne, dei
anvendes i de hurtigste Tog, saaledes, at Postkontoret er anbragt mellem et Godsrum mod den