Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

194 at hidrøre fra gentagne meget stærke Varmløbninger. Akslerne havde gennemsnitlig kørt ca. 453 000 km. Den anden større Gruppe af Akselbrud er forefundet i Krumtapaksler af Nikkel- staal under Lokomotiver Litra C og P, og 15 af de 18 Tilfælde paa Aksler, der i Aarene 1907 og 1908 er leverede med nye Lokomotiver af Litra P. Af disse Aksler knækkede 1 i Driften, uden at noget Uheld opstod deraf, og de øvrige begyndende Brud er forefundne ved Eftersyn i Værkstederne. Samtlige disse 18 Brud udgik fra en som det synes for skarp Inddrejning paa det Sted, hvor Akselhalsens Bryst støder op til Ekscentrikskiven, eller var beliggende imellem Ekscentrikskiven og Krumtaparmen. Aarsagen til disse Brud har man ment at maatte tilskrive den ret skarpe Inddrejning ved Akselhalsens Bryst, som alene fandtes ved den Serie Aksler, der knækkede, men denne Forklaring er næppe udtømmende; der er nemlig konstateret begyndende Bcud i nogle til denne Serie hørende Aksler, uagtet man i Tide havde bortdrejet det skarpe Bryst og tilvejebragt en passende Runding paa dette Sted. En medvirkende Aarsag turde være at søge i Sporforholdene, navnlig paa de sjællandske Stationer, idet Akselbruddene fortrinsvis har vist sig ved de paa Sjælland løbende Maskiner, og man vil derfor tilraade en Undersøgelse af de Kurver, disse Lokomo- tiver har haft at passere, saavel i Hovedspor som i Side- og Maskinspor. Om end de an- vendte mindste Kurveradier teoretisk vil tillade en P-Maskine at passere uden skadelig Paavirkning af Akslerne, maa man regne med de Paavirkninger, som det forreste faste Hjulsæt under et Lokomotiv — alt efter Kurveradien — er udsat for, naar Kurven pas- seres med Fart, og disse Paavirkninger træffer netop paa P-Maskinerne det med Krumtap- aksel forsynede Hjulsæt. Særligt vil man paapege, at der i Maskinsporene ved Køben- havns Godsbanegaard har været Kurver af mindre end den forudsatte Radius. De kasserede Krumtapaksler havde for Lokomotiver Litra C gennemsnitlig løbet ca. 520 000 km, men de øvrige C-Maskiner paa Sjælland havde indtil 1. Januar 1916 gennemsnitlig løbet ca. 775 000 km for den ældste 12 Aar gamle Series Vedkommende, og de nyere C-Maskiner havde gennemløbet ca. 395 000 km. De til. de sjællandske P- Maskiner hørende Krumtapaksler, som er kasserede, havde gennemsnitlig løbet 235 000 km, medens de fynske Maskiner, som fremdeles er i Drift, havde løbet ca. 290 000 km. De til den tredie Gruppe af Akselbrud henførte 14 Uheld, ved hvilke Bruddet er udgaaet fra Kilegange eller Noter, viser afgjort, hvilken Indflydelse en forholdsvis ringe, men skarpkantet Udhugning eller Nedfræsning kan have paa Akslernes Holdbarhed. Disse Aksler havde gennemsnitligt løbet ca. 969 000 km. En Beskrivelse af de i Driften indtraadte Akselbrud paa Lokomotiverne findes i Bilag 19. Bilag 19. Som det vil fremgaa af Tabel XXXXI, er (1er paa Statsbanerne indtruffet et ret betydeligt Antal Akselbrud, ogsaa i Sammenligning med Udlandet, men deter øjensyn- ligt, at disse Maskindele er underkastede en nøje Kontrol i Værkstederne, hvor 80 pCt. af Bruddene er bievne opdagede. (I. Aksel brud paa Vogne* I Aarene 19o2/o3—1915/i6 er der Paa Statsbanerne indtruffet 7 Akselbrud paa Vogne. I 2 Tilfælde blev Bruddet fundet ved Eftersyn i Værkstedet, medens do 5 øvrige Tilfælde er sket i Driften; kun 3 af disse 5 Akselbrud skete paa Vogne tilhørende Statsbanerne. Nedenstaaende Tabel XXXXIT viser, hvorledes de paa Statsbanernes egne Vogne indtrufne Akselbrud fordeler sig paa den ommeldte Aarrække, og angiver tillige Antallet af Akselbrud pr. 10 000 000 Vognaksel-Kilometer sammenlignet med Sveriges og Prøjsens og alle Tysklands Statsbaner.